Skriv en kommentar
Temaet for det seneste udgave af Filminstituttets traditionsrige filmmagasin, Kosmorama, er animationsfilm. Og der er ingen tvivl om, at redaktionen har fundet det altafgørende at slå fast, at animationsfilm er noget andet eller i hvert fald også noget mere end det, de fleste danskerne nok forbinder med termen. Således handler magasinet stort set hverken om Mickey Mouse, Scooby-Doo eller The Lion King.
Som forordet slår fast er animation at finde overalt. På computeren, på mobiltelefonen, i tv-stationernes jingler, i vejrudsigten og i reklamerne. Animation er et nærmest uundgåeligt medie og må derfor også behandles med seriøsitet og analytisk tyngde. Og det giver Kosmorama sig så i kast med.
Overordnet set lykkes det bedst for tidsskriftet at argumentere for påstanden om, at tegnefilm også kan være for voksne og til tider kan være af kunstnerisk kaliber. Det sker eksempelvis i Terkel K. Tolstrups betagende fortælling om Richard Williams tegnefilmsværk ”The Thief and the Cobbler”, som var intet mindre end 40 år undervejs.
Også de historiskforankrede artikler står stærkt. Det gælder bl.a. Roar Kents måske lidt rigeligt faktafyldte men ganske imponerende gennemgang af dansk tegnefilms historie fra ”Fyrtøjet” (1946) over ”Valhalla” (1986) og ”Bennys Badekar” (1971) til nutidige film ”Terkel i Knibe” (2004) og ”Princess” (2006). Også Carl Nørresteds nedslag i den eksperimentelle tegnefilms historie er relevant læsning, hvis man ønsker sig vished om tegnefilmens kunstneriske muligheder.
Til gengæld kniber det lidt for tidsskriftet at komme med en analytisk funderet forklaring på, hvad det betyder for os, at animationen findes overalt. Samuel Ben Israel kommer med en struktureret gennemgang af forskellige teorier om animation og slår fast, at det stadig er en marginal akademisk disciplin, som først i disse år er ved at finde sit rodfæste. Animation er ikke bare film men nærmer sig eksempelvis malerkunsten ved sin brug af grafiske elementer. Derfor har animation behov for sine egne akademiske traditioner. Det er sikkert på grund af netop det jomfruelige i den akademiske tradition, at Ben Israel aldrig rigtigt får svaret på de spørgsmål, som forordet ellers ligger op til. Forståeligt men lidt ærgerligt.
Resten af magasinet forekommer lidt rodet. Kenneth T. Lorenzis artikel om amerikansk animations-tv med særlig fokus på The Simpsons og South Park falder lidt til jorden med en overdreven brug af kuriøse oplysninger, hvorimod Thomas Thorhauges afsluttende artikel, der stiller en række provokerende spørgsmål, er modig og perspektivrigt skruet sammen. Thorhauge argumenterer behændigt for, at tegnefilm oftest er flade i fortællingen og ensformige i udtrykket, mens kreativiteten for alvor folder sig ud i tegneserien i disse år. Forhåbentlig vil såvel den akademiske behandling samt den praktiske udførelse af tegnefilm gå en gylden tid i møde.
Cadeau til Kosmorama for at tage animationsfilmen alvorligt. Forhåbentlig gør de det igen en anden gang – og så gerne lidt mere struktureret og dybdeborende.
Magasinet er venligst stillet til rådighed af:
Det Danske Filminstitut.
