Skriv en kommentar
Kosmorama nyeste tidsskrift er nr. 246 i rækken og består af 17 interviews med 17 forskellige danske filminstruktører. Fælles for dem alle er, at de tilhører den nyere generation af filmskabere, der tog dansk film i ørerne og skubbede den mod international anerkendelse og bedre tider. Tider som nu diskuteres er ved at være slut eller blot venter på en ny bølge af succes.
Med 17 interviews er det selvfølgelig svært at komme helt under huden på nogen af dem, men tidsskriftet formår at stille nogle relevante nutidige spørgsmål, der får mange af Danmarks førende filmskabere til at vurdere, hvordan dansk film står i dag. Samtidigt får man en interessant indsigt i, hvordan de enkelte er kommet ind i branchen og hvordan deres syn er på det.
Tidsskriftet kan give mange filminteresseret, både nybegyndere og aspiranter, både lyst til at lave film eller et håb på at kunne komme videre ind i det professionelle miljø. De fleste af instruktørerne har gået på den danske filmskole og man måske lære lidt af, hvilken indfaldsvinkel man kan tage, for at ansøge. Men da skolens ansøgningskriterier ændres hele tiden, kan det virke outdated på årgangen i dag. På den anden side viser det bare, alle de forskellige metoder at komme ind i branchen på. Man skal tro på sig selv, lave det man har lyst til og ikke sætte sig selv i bås.
Derudover kan man suge lidt viden til sig, ved at lærer om filmskabernes syn på deres egen tilgang til mediet. Hvordan begrænsninger skal ses som udfordringer og at et smalt budget ikke skal være en hæmsko for en. Desuden hvordan et netværk bruges, hvordan succes og fiasko er blevet håndteret og forskellige andre lighedspunkter. I det hele taget går meget igen blandt de interessante interviews. Selvom oplevelserne på den danske filmskole er forskellige, er de alle enige om, at manuskript-koryfæen Mogens Rukov har været en stor inspirationskilde og hjulpet dem meget.
Som kritikpunkt virker det underligt, at ud af de 17 instruktørinterviews ikke finder nogen Susanne Bier eller Anders Winding Refn. Specielt når man har valgt at tage Omar Shargawi med, som kun har lavet én film og er forholdsvis ukendt. Til gengæld er interviewet med ham dog et af de bedre, som viser en sympatisk person, der virkelig brænder for at lave film. Men hvor er Refn og Bier?
De svageste interview er desværre Lone Scherfig interviewet af Mette Hjort. Fordi Mette Hjort har skrevet bogen ”Lone Scherfig’s Italian For Beginners”, undsiger hun at snakke om Italiensk For Begyndere og Scherfigs tidlige karriere. Hvorfor man så ikke valgte en anden interviewer, så man fik samme kvalitet som de andre interview, er ærgerligt.
Interviewene oplader meget til vores egen tolkning og vurdering af branchen og de personer i den. Nok stilles der spørgsmål, men vi skal selv tolke meget af det selv. Derfor kan de 17 interviews virke overfladiske, da de selvfølgelig skal passe ind i et tidsskrift, men de giver stadig nogle gode pointer og viser tendenser i dansk film. Så alt i alt en læsning som kan anbefales!
