Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Krigen” er ikke den store episke fortælling og heroiske danske soldater i en fjern afkrog af Afghanistan. Det er til gengæld en nærgående personskildring af en deling og frem for alt dens kompagnichef, Claus, der kæmper en brav kamp for at udføre den umiddelbart nærmest håbløse mission det er at holde Taleban-folkene stangen.
Forholdet til lokalbefolkningen bliver i hovedsagen holdt på det politisk korrekte plan, om end Claus bliver sat på en prøve, da en afghansk mand og hans familie misforstår rækkevidden af et tilbud om hjælp og tropper op i den danske forlægning med kone og børn. Familien håber, at de danske soldater kan tage deres syge barn under behandling. Claus må imidlertid afvise dette og sender familien ’hjem’, selv om manden trygler om at måtte blive, da han ellers frygter at blive dræbt af Taleban.
Denne frygt viser sig at være sørgeligt velbegrundet. Da denne omstændighed går op for Claus og hans mænd, er han i realiteten lokket i et baghold, der ender med at koste 11 afghanere livet. Et resultat, der påkalder sig auditørkorpsets opmærksomhed, hvorefter Claus bliver sendt hjem til et nævningeting, der skal tage stilling til, om han har begået en krigsforbrydelse.
Filmen foregår dermed i 2 skarpt adskilte universer, den fjerne forlægning i Afghanistan, hvor soldaterne aldrig kan være helt sikker på, om de slipper levende fra at bekæmpe i store træk den samme befolkning, som de ellers skal udbrede demokrati, uddannelse, ligeberettigelse og andre af den vestlige civilisations velsignelser til. I begge halvdele er der yderligere den lagdeling, at plottet skiftevis følger Claus og hans kone, Maria, der bravt gør, hvad hun kan, for at holde styr på parrets 3 til tider noget uregerlige børn og i øvrigt leve et fredeligt og i realiteten påtaget ubekymret hverdagsliv.
Historien bliver gennemgående malet med nøgterne virkemidler. Claus, der spilles med stor tyngde af Pilou Asbæk, står på den ene side som den dygtige soldat og på den anden side som det følelsesmæssigt påvirkelige menneske, der gerne vil men langt fra altid kan værne om sine mænd – eller om de afghanere han kommer i takt med. Krigshandlingerne er tilsvarende beskrevet med en nærhed på aktørerne, så man som tilskuer nærmest børster sandet væk fra ansigtet, når de har arbejdet med at uskadeliggøre en nedgravet granat – eller liggende har observeret den Taleban-sympatisør, der tilser den serie af granater, der reelt er tale om, inden denne bliver uskadeliggjort med 2 præcise skud.
Rollen som Maria er lagt i hænderne på Tuva Novotny. Maria har en knap så fremtrædende rolle i historien som Claus, men hun står dog skarpt som den loyale (hus)mor, der langt hen ad vejen holder sin frygt for og tvivl på fremtiden for sig selv, mens hun holder børnenes håb højt om, at deres far snart kommer hjem.
Alt i alt 2 fornemme skuespilpræstationer, der trods filmens lavmælte billedsprog men til gengæld især på grund af troværdige virkemidler kryber ind under huden og gør dansk deltagelse i krigen i Afghanistan nærværende og absolut uomgængelig for os derude foran fjernsynet at tage stilling til.
”Krigen” har med rette vakt opmærksomhed i udlandet. Filmen lægger sig nok i forlængelse af andre film, der fortæller historien om hjemvendte soldater, men Tobias Lindholm har med sin konsekvente nedtoning af det ydre drama i kamphandlinger skåret menneskeskildringerne så skarpt til, at nerven i dem holder også i 2. halvdel, der eller fokuserer lige tørt nok på retssagen om den mulige krigsforbrydelse.
Jeg vil følge den forestående Oscar-uddeling opmærksomt. Skulle det endnu en gang lykkes for dansk film at hjemtage trofæet for bedste udenlandske film, så vil det absolut være fortjent.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
