Den polske instruktør Malgorzata Szumowska er lige nu i gang med sin syvende spillefilm. Desværre har kun to af dem haft premiere i Danmark på trods af deres høje kunstneriske niveau; i 2012 ”Elles” og i 2015 ”Krop og sjæl” der nu er ude på DVD. Sidstnævnte indbragte hende bl.a. prisen for bedste instruktion ved Berlinalen samme år.
Drabschefen og faren, spillet af Janusz Gajos men i filmen intet navn har, har nylig mistet sin kone og han lever nu alene med sin halvvoksne datter Olga (Justyna Suwala) der har udviklet en spiseforstyrrelse. Olga hader faren og bebrejder ham morens død. Det kommer ikke mindst frem i det behandlingsforløb, som hun gennemgår hos terapeuten og spiritisten Anna (Maja Ostaszewska). En dag fortæller Anna Olga, at hun kan fornemme morens tilstedeværelse.
Det er ikke overraskende, at Szumowska hjembragte sølvbjørnen for bedste instruktion ved Berlinalen; hver scene er fornemt kammermusikalsk orkestreret. Den særegne stemning af socialrealistisk tragik, sort humor og metafysik doseres virtuost ikke mindst i kraft af skuespillere der eminent har fanget instruktørens intentioner.
Stærkest står måske faren og drabschefen der pendler mellem mord på arbejdet og den ulykkelige datter derhjemme. Det er her filmens tone er tydeligst, fx når han skal magte et bestialsk barnemord på et offentligt toilet for i næste nu at samle sin syge datter op fra hjemmets overbrækkede badeværelse. Scenerne er groteske, akkurat i en grad så både personerne og vel også tilskueren tvinges til at reagere. Det groteske springer også i øjnene i skildringen af terapeuten og spiritisten Anna, der på den ene side lever et ensomt og længselsfuldt liv uden for hospitalet og samtidig åbenlyst giver så meget til de anorektiske unge kvinder, som hun behandler. Det fortæller endvidere noget om instruktørens kunnen, at hun formår at skildre det groteske i behandlingsseancerne med de unge samtidig med at deres smerte og behandlingens styrke står uantastet.
I det hele taget står det groteske ikke i vejen for en eftertænksomhed hos tilskueren der i bedste fald opdager de mange nuancer i de tre menneskers liv.
Måske der er større modtagelighed for den metafysik der også er motiv og tema i filmen hos et polsk folk der for manges vedkommende er rodfæstet i katolicismen. Men lige så lidt som der var dogmatisk forkyndelse til stede hos den polske mester Krzysztof Kieslowski (1941 – 96) ikke mindst i hans ”Dekalog” (1988 – 90) er der det hos næste generations Szumowska. Metafysikken er snarere en klangbund som menneskelivet ikke kan være foruden – om end der ingen garanti er for at undgå hokuspokus også dér.
Ekstramaterialet består blot i en trailer, et slideshow og et trailershow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.