Skriv en kommentar
Allerede før optagelserne til denne film, løb den ind i kontroverser. For hvorfor genskabe denne tragiske dag for danskerne. Hvad er pointen og er det for usmageligt? Instruktør og manuskriptforfatter Ole Christian Madsen fandt det dog alligevel vigtigt at fortælle historien bag tragedien, så nu er den her.
Vi kender jo sådan set historien, før vi går ind og ser filmen. Imellem d.14-15.februar 2015 begik Omar Abdel Hamid El-Hussein terrorangreb udenfor Krudttønden, hvor muhammedtegner, Lars Vilks formodes at være målet. I den forbindelse blev filminstruktør, Finn Nørgaard dræbt, da han forsøgte at stoppe Omar. Efterfølgende fortsatte attentatet til synagogen i Krystalgade, hvor vagten Dan Uzan også blev dræbt.
Fire personer, ingen dybde
I denne filmatisering følger vi 4 forskellige personer op til terrorangrebene. Politimand fra indsatsstyrken, Rico (Nikolaj Coster-Waldau) vagten Dan Uzan ( Adam Buschard), filminstruktør Finn Nørgaard ( Lars Brygmann) og gerningsmanden Omar ( Albert Arthur Amiryan).
Ole Christian Madsen har taget et bevidst valg, I at vi skal følge alle karaktererne parallelt igennem hele filmen. Dette er sådan set fint, men derfor kan der stadig opstå forvirring, lige når man han fået opbygget en karakter, så skal vi videre til den næste. Når vi så kommer retur til den første karakter igen, har vi nærmest glemt det. Tempoet igennem hele filmen er langsomt, og giver derfor en chance for at have kunne opbygget gode og solide karakterer, men da fokus ligger på så mange på én gang, bliver det svært. Efter terrorangrebene går det dog lige pludselig stærkt. Måske lidt for stærkt, da vores gerningsmand pludselig er på spillecafe igen og så henne på en mistænkelig adresse. Alt indenfor 10 minutter.
Det mest interessante er at følge vores gerningsmand Omar. Han kunne godt have været sorteret væk, da man ikke skal portrættere en væmmelig mand, men Ole Christian Madsen har alligevel vist hans side. Dog er der ingen dybde i denne karakter, hvilket er rigtigt ærgerligt, da der ellers var plads til at gøre det indenfor de frie kreative rammer. Men nej, Omar ser bare ond ud igennem hele filmen. Der er ingen mimik i hans ansigt og hans motiver er der ikke. Det virker til, at han blot ser videoer i hans fængselscelle og lige pludselig får behov for at begå terror. Der må have været noget andet til at motivere ham. Der må jo have været et eller andet, som har radikaliseret ham yderligere – og ikke blot skyldte mentale forstyrrelser.
Hvad er budskabet?
Rico er den eneste fiktive person, vi følger, og som slet ikke burde være nødvendig. I denne film skyder han Omar og giver os en prædiketale til sidst i filmen ”Vi skal lære at være bedre” siger han. Så vi skal lige pludselig tage ansvaret, når unge muslimer på radikaliseret? Hvilket overhovedet ikke giver mening, da der også bliver vist andre muslimer i bander, som tager stærkt afstand fra Omars handlinger, så hvad skal vi med den opsang? Hvad er den dybere morale fra filmen? Det er svært at se, hvilket publikum filmen er lavet til, da den ikke er spændende eller informativ. Som sagt kender vi jo forløbet i forvejen, og derfor kunne det ligeså godt være lavet som ene dokumentar.
”Krudttønden” er hverken en spændende eller særlig interessant. Skuespillerne er gode, selvom de ikke har været at arbejde med. Der er alt for mange karakterer uden meget dybde – især fra vores gerningsmand Omar. En dokumentar omkring denne tragedie havde muligvis været mere informativ og brugbar.
