Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ingmar Bergmans ”Kvindedrømme” (1955) kredser ligesom hans markante gennembrudsfilm ”Fængsel” (1949) og de to 50’er-dramaer ”Mens kvinderne venter” og den små-erotiske landidyl i ”Sommeren med Monika” (1952) om unge kvinders udsathed og deres ensomhed.
Filmen er en sammenfletning mellem 4 kvinders skæbner i løbet af et døgn: Elskerinden, veninden, hustruen og datteren. Alle har de et særligt forhold til hinanden og til de mænd, der spiller en stor rolle i deres liv såvel som i filmen.
Susanne er modefotograf og rejser til Gøteborg for at tage billeder. Her tager hun kontakt til Henrik, en tidligere elsker, hun aldrig har kunnet glemme. Hun drømmer om hans umulige kærlighed, der står som skrevet til at mislykkes med store bogstaver. Dette scenarie var velkendt i 40ernes og 50ernes film.
Med sig på rejsen har Susanne den naive fotomodel Doris, der drømmer om dyrt tøj og mandlig opvartning, men har også et skrantende kæresteforhold til den unge Palle Palt hjemme i Stockholm. Intet bliver imidlertid som kvinderne havde håbet på deres rejse.
Midt i dramaet dukker Henriks kone nemlig pludselig op på Susannes hotelværelse. Doris' tragikomiske kærlighedseventyr med en konsul tager også en uventet drejning, da konsulens datter Marianne dukker op. Konsulen, som en klassisk ’suger-daddy’, spilles med komisk flair af Bergman-veteranen Gunnar Björnstrand. Især deres lille trekantsdrama er herligt, med en velspillende og meget ung Harriet Andersson (von Triers ”Dogville” og flere Bergman film, hun spillede også Monika i ”Sommeren med Monika”) som Doris.
De fire kvinder i dramaet er meget forskellige. Både hvordan de forholder dig til andre kvinder og til ’deres’ mænd. Hver har de deres temperament.
Bergman viser som altid knivskarp medmenneskelig og psykologisk forståelse med sin pointe, at de som kvinder – som mennesker – kommer fra og lever i hver deres forskellige verden, og derfor har de hver deres tilgang til ægteskab, kærlighed, jalousi og lidenskab. Filmens centrale begreber. Hændelserne, de 4 kvinder kommer ud for, ændrer deres syn på disse begreber.
Trods en tragisk fortælling er ”Kvindedrømme” mere let og opløftende end andre Bergman film. Den behandler eviggyldige temaer omkring ægteskab og forhold, som de fleste vil rende i på et eller andet tidspunkt.
Med sin simple iscenesættelse og historie kan ”Kvindedrømme” føles gammeldags og indimellem sentimental, men også underlig poetisk, ikke mindst takket være den smukke sort-hvide fotografering.
Den er som de fleste af Bergmans film et syn værd. Men hvis man endnu ikke har set de mere markante (og bedre) af Bergmans øvrige tidlige klassikere som ”Smultronstället”, ”Det Syvende Segl”, ”Gøglernes Nat”, bør man nok begynde der.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
