Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den australske skuespiller og nu instruktør Jeremy Sims første og foreløbig eneste film bygger på et teaterstykke og et manus af den ligeledes australske Reg Cribb. Det kan man udmærket se; handlingen foregår bogstavelig talt kun i et rum, nemlig i en togkupé, der til forveksling ligner vores S-togs-kupéer - på vej til Freo. Toget er førerløst. Kun en indsmigrende computericeret kvindestemme oplyser om de stationer, man når frem til undervejs.
To små(?)kriminelle fyre er på vej til endestationen, Freo. De flygter; de skal bare væk fra storbyen, der åbenbart er blevet et lidt for hedt sted at være for dem. Rollefordelingen er klar fra starten af: ´The tall Thug´ (Steve le Marquand) er den der bestemmer, den der har ´brains´; Trev (Tom Budge) er underhunden der på én gang må adlyde/servicere og beundrer Thug. Meget skal dog ske denne nat, selvfølgelig også en afprøvning af magtfordelingen.
Der er ikke mange mennesker på toget denne nat. Faktisk stiger kun tre flere på toget, og alle bliver de draget ind i Thugs og Trevs rastløse og eksplosive sprog- og kropslige udladninger i kupéen. Specielt mødet med den flirtende (?) Lisa (Gigi Edgley) sætter brand i mændene.
Steve le Marquand og Tom Budge som Thug og Trev er eminente. Javist her er sandelig tale om teaterfigurer, om jeg så må sige, men det er rent ud sagt mere end rart for en gangs skyld at høre så velskrevne og skarpe replikker i munden på eminente skuespillere i en film. Kameraføringen og klipningen er ligeså optimal; der skabes konstant dynamik, uden at det er på bekostning af det skuespil og den tekst der i den grad bærer filmen.
Vi skal ikke mange stationer hen i filmen, førend vi er klar over, at mændenes bestandige kredsen om magt, frygt, og position i samfundet konstant spiller på eksistentielle temaer. Hvad der dog er styrende i denne frygtindgydende udfordring til medpassagererne og til tilskuerne er, ikke helt overraskende, en mindreværdsfølelse og uforløsthed der bestandig truer med at blive til vold - og til slut vender magtforhold og alle vores fordomme på hovedet. Det ville være synd at røbe mere her desangående.
Så meget skal dog siges, at filmen også har indbygget et helt naturligt metaplan – altså en tekst, et udsagn om det spil der faktisk spilles foran vores øjne på vejen til Freo. Det gøres elegant og bliver et stærkt indlæg om det at være tilskuer i og til tilværelsen. Heri er også indbygget et påtrængende spørgsmål om moral, som heller ikke skåner instruktøren og forfatteren til ”Last Train to Freo”. Er du mystificeret så få fat i dvd-en i en velassorteret DVD-forretning – spil med, reflekter og bliv klogere.
DVD-en har desværre intet ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:PAN Vision.
