Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Så er Erik Clausen atter på banen. En mand som jeg alle dage har været ganske begejstret for. En palet af sarkasme, kritisk stillingtagen og øretæveuddeler, når det er nødvendigt. Gavflaben har i hans kunstneriske udfoldelse altid haft evnen til at tone frem med sine meninger, og dertil må man jo også medgive at filmmediet er en stærk støtte.
Undertegnede kan fra tid til anden godt have et noget anstrengt forhold til dansk film, men der går Clausens samfundssatire heldigvis ram forbi. De skæve eksistensers holdeplads, vil langt hen ad vejen fortsat være basen for Clausen, om end hans egen rolle synes at forskubbe sig. Men det gør netop ikke noget – jeg elsker at se Clausen “klæde sig ud” som vinduespudseren Bent A Pedersen (med blødt d som i pladder) i Slip Hestene Løs, eller som bondemanden Jørgen i Villa Paranoia eller for den sags skyld – som den småkriminelle John her i Ledsaget Udgang. Alle Clausens roller gennem filmkarrieren har det tilfælles at de alle har en broget fortid, kæmper med nutiden og har et sprogbrug som ikke forekommer stuerent. Det er dejligt med genkendeligheden, for Clausen ligner sig selv.
Ledsaget Udgang handler om John, en fængselsindsat som har fået udgangstilladelse til at komme til sin søn Kenneths bryllup. Som ledsager har han fået den kiksede Bo (Jesper Asholt – Mifunes Sidste Sang, Kunsten At Græde I Kor, Nikolaj og Julie) som er jyde med stort J. Han har travlt med at fortælle John om reglementer og kotymer omkring det af få tildelt ledsaget udgang. John har derimod travlt med at bryde tidsplaner og aftaler, ikke mindst fordi han har en skjult dagsorden med sin tur uden for murene. Med andre ord, så er John på hjemmebane på turen fra fængslet til Københavns Hovedbanegård, hvor brylluppet skal afvikles. Det bliver til adskillige afstikkere for John med Bo som den forvirrede medtrafikant, som med andre ord bliver trukket rundt i manegen.
Da de to, efter nogle omveje, endelig når frem til Hovedbanegården og Kenneths bryllupsfest, så varer det ikke længe før man finder ud af at John ikke er specielt velkommen. Hans egoistiske tilgang og højtråbende facon, passer ikke rigtig ind i billedet. Og det bliver da også en række mindeværdige scener som nok kun kan beskrives som pinlige – men som på fornem vis udstiller figuren John, sådan som Clausen gerne så ham skildret.
En nedslået John sidder efter festen med den eftertænksomme mine, men får uventet støtte af Bo. For pludselig vælter en række sandheder frem, som får det videre forhold til at skifte karakter...
En ganske opfindsom film fra Clausen, som ud over John også kommer en tur omkring de skæve eksistenser som Freddy (Anders Hove – Lotto, Fidibus, Direktøren For Det Hele), der får en på snotten. Der er også gensyn med Elith “Nulle” Nykjær, som også blev hevet frem fra gemmeren i Slip Hestene Løs. I filmen her har “Sømmet” som hans rolle kaldes, opfundet den såkaldte Roadrunner (se filmen og få et billigt grin) og så er der jo massagepigen Lisbeth (Ditte Gråbøl – Lykkevej, Oh Happy Day, Lotto) som plejer at tage sig lidt kærligt af John. Nu skal festdeltagerne heller ikke vide sig for sikre. Specielt Johns tidligere kone, Kylle (Helle Fastrup), er et studie i sig selv. Det samme kan man sige om den fede søn, Kenneth (stand-up komikeren Henrik Bruhn).
Man sidder og får en fornemmelse af at personer og figurer og miljø, går hånd i hånd i en højere enhed. Ganske som Clausen plejer at ramme samhørigheden. Men da først kortene falder, så svækkes den teori. Filmen rammer nemlig nogle unødvendige tomgange. Selve karakteren John ville have haft mere gavn af at have glemt en bryllupsgave til sin søn. Der vævres for meget rundt i ingenting, i jagten på den perfekte bryllupsgave. Tilmed er der en klar divergens mellem at Bo, som er denne her fængselsbetjent som har fokus på sit familieliv og det at være en god far for sine børn – ender med at have travlt med at sælge narko og fungere som alfons for de prostituerede. Selvfølgelig er der mening med galskaben omkring Clausens tese om at ingen er perfekt. Men Johns figur er kun stærkt skildret ved det faktum at have den kiksede Bo som spejl. Det fungerer ikke helt, og det betyder at den sidste halvdel af filmen ender lidt som at stikke tungen ud af vinduet. En skam, for Ledsaget Udgang havde da sit potentiale. Men Clausens bedste film, er det så langt fra. Men dermed ikke sagt at der ikke er 90 minutters strimmel som er værd at bruge tid på. Filmen er samlet set 4 stjerner værd i min verden.
Filmen er naturligvis understøttet af musik fra Clausens gode ven - vores egen nationalskjald Kim Larsen.
Når der nu ikke er noget ekstra materiale, så kan du i stedet holde øje med rulleteksterne. ON-Z's egen elskede og højtrespekterede chefredaktør Jesper R. Antonsen er krediteret som fængselsbetjent, dog uden at få sin(e) scene(r) med i det endelige resultat. Æv...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
