Skriv en kommentar
Det hele starter ellers så godt. Frankrig er i VM finalen i 2018. Der er fest og farver i gaderne og en hel nation samler sig om sit elskede land. Denne lykke står dog i skærende kontrast med virkelighedens Paris et par måneder efter. Politibetjenten Stéphane (Damien Bonnard) er ny i distriktet, men tingene eskalerer sig hurtigt, da en lille dreng stjæler en løveunge og en drone opfanger politiet uetiske opførsel. Sammen med kollegaerne Chris ( Alexis Manenti) og Gwada (Djibril Zonga) dykker de ned i ghettoens Paris, hvor magten ikke altid tilhører autoriteten.
En tidløs fortælling
Victor Hugos klassiker ”Les Miserables” udkom for knapt 150 år siden. Om uretfærdigheden iblandt folket og magtmisbrug – og alligevel er dens tematik fortsat aktuel. Instruktør Ladj Ly bruger en fornuftig anvendelse af romanens tematik og samtidig fokuserer på nutidens problemer. Selvom problemerne i denne film udvikler sig i Paris ghettoområder, kan man sagtens kører paralleller til ethvert fattigt samfund.
De elendige mønsterbrydere
Det er svært at bryde mønstre. Når du er vokset op i en ghetto og levet med disse konsekvenser, fortsætter du normalt i den samme bane, men Ladj Ly viser også en denne fortælling, at det ikke kun er de fattigste kamp. Det hele kører i en ond spiral med politiet, som også er ved at være godt træt af de samme problemer – og ghettoen er træt af autoritet.
Den naive betjent, Stephanie, er den klassiske betjent, som gerne vil gøre verden til et bedre sted og blot gør sin pligt. Så har vi politibetjenten Chris, som for længst har fået nok af fattige og tør til beskidte metoder – også selvom de er uetiske, men det er også et tegn på en mand, som for længst har givet op. Til sidst har vi Gwada. Den sorte politimand, som er en af mønsterbryderne fra ghettoen. Selvom han er mere respekteret iblandt dem, er han stadig en af de onde, da han nu er på autoriteternes side.
Ligesom i romanen ”Les Miserables”, hvor der både er, den som vender sit liv om, den der misbruger ens magt og den rebelske. Selvom historien ikke ligner den fra romanen, er det dog tydeligt, hvorfor Ladj Ly har valgt at referere til den.
”Les Miserables” er voldelig, hævnrig og uretfærdig thriller. Den er på mange punkter ubehagelig, men bevarer realismen om en splittet nation.
