I 2013 dukkede en kortfilm ved navn “Lights Out” op. Den vagte enorm opsigt, da den i sin 3 minutters spilletid formåede at skræmme flere mennesker fra vid og sans, end hvad de fleste spillefilm formår. Uden en egentlig historie og kun bygget over et enkelt præmis, er bedriften egentlig endnu mere beundringsværdig. For “Lights Out” gjorde nemlig det, at den udforskede en enkelt ting, som mange mennesker finder skræmmende: mørket. Stephen King sagde det egentlig selv engang, at det mest uhyggelige er, når man tager noget som egentlig ikke er uhyggeligt men derimod trygt, og gør det uhyggeligt. En kvinde slukker lyset og ser en skikkelse. Når hun tænder lyset forsvinder skikkelsen. Hun prøver igen med samme udfald indtil skikkelsen bevæger på sig. Det er hamrende uhyggeligt, og det så Hollywoods producere lige med det samme, og instruktøren David F. Sandberg fik hurtigt penge til at lave sin ide om til en fuldlængde spillefilm.
Desværre blev det hurtigt meget tydeligt, at “Lights Out” var en fremragende ide og intet mere. Selv med sine kun 81 minutter gentager filmen sig selv flere gange, og det bedste øjeblik finder man allerede i starten, og er egentlig bare en genindspilning af hændelserne i kortfilmen. Plottet der nu er tilføjet, handler om en mor og hendes teenagedatter og yngre søn, der plages af en ondskabsfuld ånd. Moderen er ligefrem helt besat af ånden, og gør som den befaler, da konsekvenserne ellers er ubehagelige. Da børnene opdager at ånden er rigtig, og ikke blot en psykose hos deres mor, begynder kampen. Det er et klassisk plot, som bliver etableret hurtigt, og falder sammen ligeså hurtigt. Det ender nemlig alt for tyndt, og fungerer udelukkende som katalysator for situationer, der skal virke uhyggelige.
Filmens absolut største fordel er dens korte løbetid, for selvom plottet er ligegyldigt, når man aldrig at kede sig. I andet akt hvor ånden skal forklares, er det dog alligevel tæt på at blive lidt kedeligt, men spændingsscenerne sætter alligevel hurtigt ind igen. “Lights Out” kunne sagtens have været endt som en lille perle. Præmissen er fin, og instruktøren kan trods manglende erfaring sagtens skabe intense øjeblikke. De førnævnte producere i Hollywood har simpelthen bare haft for travlt. Manuskriptet skulle have været igennem en håndfuld bearbejdelser mere (eller bare være givet til en anden end Eric Heisserer, der virkelig ikke kan skabe en god gyser), og instruktøren skulle lige have haft tid til at sætte sig ind i sit materiale. Filmen ender derfor hurtigt i glemmebogen, og vil altid stå i skyggen af den formidable kortfilm af samme navn. Med det sagt vil jeg alligevel anbefale filmen til enhver gyserfan - kræsen eller ej. Filmen er nemlig langt fra håbløs, blot et eksempel på en film, der nemt kunne være blevet til noget stort, men ender som noget meget småt.
Billede & Lyd - 5/6
“Lights Out” har, naturligvis, en enorm fokus på kontrasten mellem lys og mørke, og udgivelsen her formår virkelig at understrege, hvor vigtigt og godt udført disse skift kan være. De mørke scener er tilpas detaljerede, og de lyse scener indeholder mange gullige toner, der med skarphed skaber en perfekt dynamik. Lydsiden er også ganske imponerende, hvor detaljer i baghøjtalerne ofte får dig til at kigge bagud, og skaber en dejlig intens stemning. Balancen mellem de forskellige lydniveauer rammer også plet.
Ekstramateriale - 2/6
Udgivelsen indeholder kun omkring 10 minutters slettede og alternative scener. De er derimod bestemt værd at se, da de byder på en anden slutning, der giver filmen en helt ny dimension. Det blev med god grund klippet ud af den endelige udgave pga. den dårlige modtagelse, men fungerer fint som supplement.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.