Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Britisk tv har en lang historie inden for krimigenren, og BBC har således leveret flere solide tv-serier over årene, tænk bare på klassikere som ”Hun så et mord” (1984-), ”Inspektor Morse” (1987-2000), ”Kommissær Barnaby” (1997-) og frem til mere moderne dramaserier som ”Broadchurch” (2013-) og ”Sherlock” (2010-). Et af de seneste skud på stammen er ”Line of Duty”, der desværre ikke lever helt op til sine forgængere.
En speget affære
I den første sæson er dramaet rykket indenfor. Efter en mislykket operation i indsatsstyrken, flyttes politibetjenten Steve Arnott (Martin Compston) nemlig til anti-korruptionsafdelingen, hvor han sættes til at efterforske den ikoniske kollega Tony Gates (Lennie James), der leder korpsets bedste afdeling – og det må der være noget muggent ved.
Det mest mistænkelige viser sig i midlertidigt at være Gates’ privatliv, hvor han manøvrerer mellem sin familie og en elskerinde. Da elskerinden Jackie Laverty (Gina McKee), en højtstående forretningskvinde, ifølge hende selv, påvirket af alkohol og ved et uheld påkører en hund, hjælper Gates med at dække over ulykken. Men da det viser sig, at Jackie bevidst har dræbt en mand og yderligere er indblandet i økonomisk kriminalitet, stiller det Gates i en meget uheldig situation. En situation, der kun forværres, som anklagerne vælter ned over ham.
Politikorpsets Don Draper
”If you shoot at the king, make sure you kill him”, sådan siger den selvsikre og arrogante Gates, da han konfronteres af den uglesete Arnott, og herfra udvikler sig et intenst og fjendtlig drama mellem de to. Hadet nærmest bobler ud af de to karakterer i takt med, at de på skift presser og twister hinandens facts. Imellem dem står Kate Fleming (Vicky McClure), der fungerer som anti-korruptionsafdelingens muldvarpe i Gates’ afdeling.
”Line of Duty” er interessant i dens fremstilling af Lennie James’ Gates, der trods sin blakkede moral i privaten formår at blive fremstillet som et sympatisk menneske og en god politimand, der på en gang er udsat for en heksejagt, han måske alligevel fortjener – som en politikorpsets Don Draper. Og præcis ligesom ”Mad Men”-antihelten drives han længere og længere ud.
Svage karaktertegninger
Desværre er karaktertegningerne af ’the good cops’, Arnott og Kate, knapt så stærke. Arnott, gives en uheldig aktion i bagkataloget, som fortsat truer hans dømmeevne og påvirker hans selvtillid, mens Kate forbliver et næsten ubeskrevet blad helt frem til afslutningen. Ligesom at skurkene heller ikke får nogen særlig forklaring med på vejen – de er bare onde – med undtagelse af den lille dreng, Ryan, der plages af den sociale arv.
Modsat flere af tidens moderne politiserier dyrker man altså ikke på samme måde karakterernes privatliv, dette havde formentlig også været godt nok, hvis seriens krimiplot havde været noget stærkere.
Halvsløjt krimiplot
Udover trekantsdramaet undersøges også et voldsomt dobbeltdrab på to narkohandlere. En sag, der pludselig griber ind i efterforskningen af Gates – og derved spindes det hele på fin vis sammen. Desværre virker fremstillingen af Londons ’ghetto’ en smule karikeret og fjollet, og generelt holder krimiplottet ikke i længden. Mysteriet er ikke gådefuldt nok og til trods for rigeligt med drejninger og twists, fremstår slutningen alligevel ganske utilfredsstillende – og klichefyldt, noget serien ellers havde undgået indtil.
”Line of Duty” er en velskrevet, men ganske konventionel politiserie, der desværre er for svag i længden. Lennie James leverer som den interessante good/bad cop Tony Gates, og i samspillet med Martin Compstons Arnett findes nogle af seriens stærkeste scener. Derfor fungerer "Line of Duty” bedst i dens intense fjendtlige dramatiske tone end i sit halvsløje og noget karikerede krimiplot.
Ekstramateriale
DVD’en indeholder en række trailers og et slideshow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
