Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Dev Patel blev for alvor kendt, da han spillede hovedrollen i Danny Boyles fantastiske Slumdog Millionaire (2008), hvor han spillede rollen som en dreng, der kom fra den indiske slum og imod alle odds fandt kærligheden og vandt millionen. Ikke ulig den rolle spiller Patel endnu en gang en fortabt indisk dreng i Lion, en film der bygger på bogen A Long Way Home, der er baserede på virkelige hændelser om en dreng og hans forsøg på at finde sit rigtige hjem.
Som 5-årig er lille Saroo (Sunny Pawar) ude på gaden for at tjene lidt til dagen og vejen sammen med broderen Guddu (Abhishek Barate). Deres mor venter hjemme i en lille landsby. Men ved et tilfældigt uheld bliver Saroo væk fra Guddu og ender på et tog, der kører på tværs af Indien. Forvirret, alene og bange aner Saroo ikke, hvad han skal gøre, og han bliver straks kastet imellem forskellige mennesker og institutioner, der alle vil ham noget forskelligt, indtil han en dag adopteres af det australske par John (David Wenham) og Sue Brierly (Nicole Kidman). Hos dem får Saroo en rigtig god opvækst, men 20 år senere er det som om, at Saroo stadig mangler noget i sit liv. Hvor er hans hjem? Og er hans bror og mor stadig i live? Saroo sætter sig for at finde sit oprindelige hjem for at få svar.
Den australske film Lion blev ved Oscar-showet belønnet med hele 6 nomineringer, og der er ingen tvivl om, at skuespillet og selve det følsomme plot har tiltalt akademiet. Lion er en rigtig feel good film, hvor man flere gange i løbet af filmen ikke kan undgå at sidde med en lille klump i halsen. Det er trods alt stærke følsomme sager, man bliver vidne til i denne sande historie.
Lion er delt op i to former for kapitler. I første halvdel af filmen følger vi den 5-årige Saroo og dennes kamp for overlevelse i den indiske slum. Præcis som i Slumdog Millionaire fremstilles Indien som et beskidt, korrupt og skrækkeligt sted, hvilket tydeliggøres i filmens epilog, der fortæller, at over 80.000 børn hvert år forsvinder i Indien. Visualiseringen af Indiens bagside er uhyggelig, men alligevel stråler den lille indiske skuespiller Sunny Pawar op i mørket. Han ejer simpelthen hver en scene, og det på trods af den sparsomme dialog i første halvdel. Som en indisk Wall-E fortælles der igennem billeder, og Sunny Pawar som Saroo er enormt charmerende og rørende at følge. Han er en smart lille dreng, der ikke lader sig snyde af voksne mennesker, der blot vil udnytte ham, og som seer ønsker vi virkelig det bedste for ham igennem filmen. Den anden halvdel af filmen foregår primært i Australien, hvor Saroo er blevet voksen, og nu spilles af den mere kendte Dev Patel. Saroos jagt på svar omhandlende sit hjem og sin identitet er god, men holder slet ikke samme momentum i fortællingen og spændingen som første halvdel af filmen. Patel formidler ellers ganske fremragende de ambivalente følelser, der hersker i en adopteret dreng, der både elsker sin nuværende familie, men som også savner sin oprindelige.
Lion vandt ingen Oscars, dertil er den måske alligevel lidt for ordinær, men ikke desto mindre er den stadig en virkelig rørende og god fortælling, der helt klart fortjener at blive set. Skuespillet er fremragende, især fra lille Sunny Pawar, og så har jeg ikke engang nævnt det virkelig gode musikalske score af Dustin O’Halloran og Volker Bertelmann, der er med til at understøtte hele den svære følsomme stemning, som filmen dvæler i og omkring. Lion er rigtig god og solid underholdning.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
