Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Logan” er den tiende film i ”X-Men”-serien, og den tredje som fokuserer på Wolverine. Og det er også meget tydeligt at se. Filmen forsøger lige fra start at sprøjte det gruopvækkende ved virkeligheden ind i historien, blandet sammen med blod, bandeord og kynisme. Selve X-Men er en saga blot, og der er intet håbefuldt ved denne verden, ikke længere.
I den nærmeste fremtid er en vred, alkoholiseret og en anelse handicappet Logan (Wolverine) blevet tvungent til at holde øje med og passe på professoren, Charles Xavier (Patrick Stewart), som har udviklet en form for mutant-agtig udgave af Alzheimers, komplet med den senile humor som følger med det. Hugh Jackman er lige så pumpet op og lige så charmerende, som han plejer at være, men nu har han et gråt fuldskæg, og hans helbredende DNA er holdt op med at virke, med den konsekvens at hans arme og brystkasse er rendt over ende med ar efter ar. Der er kun ganske få eksempler i filmen, hvor de forsøger at forklare, hvorfor lige præcis alt dette her sker – ligesom det ikke er til at finde ud af, hvilken tidslinje denne ”X-Men” tilhører.
Xavier bliver holdt skjult på en øde fabrik, på den anden side af den mexicanske grænse, og Logan bliver nødt til at tjene til hverdagen ved at arbejde som en limousinechauffør for unge, festglade mennesker. En albinomutant ved navn Caliban, spillet af Stephen Merchant, passer på professoren i mellemtiden. Caliban er en mutant, som kan sniffe sig frem til andre mutanter, og ved lidt manipulation får skurkene fingrene i Logan, som fører ham og professoren på en opdagelsesrejse, som fylder det meste af filmens to timer og femten minutters spilletid.
Mens Logan og Xavier er på flugt, er de tvunget til at tage en ung mutantpige med sig, og filmen forsøger at gå den samme vej som ”Terminator 2” ved at få et barn til indføre en eller anden form for sjæl ind i en maskulin karakter. Der er mange referencer til klassiske westerns, hvor hovedpersonen også er på en opdagelsesrejse, men referencen er så tydelig, at din hjerne ender med at filtrere det hele fra, fordi det ikke på noget tidspunkt er en subtil hentydning.
Selvom filmen forsøger at oprette en følelsesmæssig forbindelse mellem hovedpersonerne, og især Logan og mutantpigen, er det desværre umuligt at blive alt for involveret med karaktererne, når den ene er en sociopat, som ikke elsker nogen, og den anden er en mini-Wolverine, som ikke siger et ord, indtil filmen er halvvejs færdig. Lad os i stedet fokusere på, at hovederne skal rulle, kroppe skal flås fra hinanden, og blod skal flyde hvert andet sekund – det skaber karakterudvikling (not!).
Selv kampscenerne er ikke særlig interessante at se på, fordi vi ved, at vores hovedpersoner ikke kan blive såret, og hvis der rent faktisk skal ske noget overraskende ved nogen af dem, vi bryder os om, kommer det først til at ske hen mod slutningen. Efter den selvbevidste, ultravoldelige ”Deadpool” virker det meningsløst af inkorporere ”Logans” forudsigelige kampscener, de manipulerende forsøg på at gøre dig ked af det, og i særdeleshed virker det meningsløst at forsøge at ”afslutte” X-Men – især når vi ved, at der pt. er fem mere film på tegnebrættet.
Jeg er færdig med ”X-Men”-filmene. Slut.
Logan Noir: Med i pakken får du en sort-hvid udgave af ”Logan”, kaldt for ”Logan Noir”. Instruktøren James Mangold og hans team har med nøje og besvær taget farverne ud af filmen og givet os en perfekt præsentation af filmen i sorte og hvide farver. Det er utroligt flotte billeder, som kun bliver bedre med blu-ray. Detaljerne er ufatteligt skarpe, de sorte farver er tydelige, gråskalaen afgiver dybde og dimension til billedet. Hvor ”Logan Noir” gør det bedre end farveversionen, er når det kommer til makeupeffekterne. De stærkere sorte farver og mørkere skygger understreger det flotte arbejde og gør ansigterne mere virkelighedstro. Jeg vil foreslå, at du ser ”Logan” i denne udgave – men det er nok mest filmentusiaster, som kunne finde på det.
Ekstramateriale: Kommentarspor af instruktøren James Mangold, på både den originale version og ”Logan Noir”. Fraklippede scener, trailers, samt ”Making Logan” på over en time. Selve ekstramaterialerne er tre stjerner værd, men hvis du så trækker ”Logan Noir” med oven i hatten, så bliver det til fem og ud af seks stjerner.
Blu-Ray: ”Logan” er filmet digitalt og det kan ses ganske glimrende på blu-ray. Farverne springer ud, når vi befinder os i den mexicanske ørken, især det brune og landskabelige, men såmænd også den uendelige blå himmel og den klare røde farve, når blodet sprøjter til højre og venstre. Men alt det blegner i forhold til ”Logan Noir”, som bare formår at udtrykke mere med ganske få virkemidler.
