Skriv en kommentar
”Lost Boys of Sudan” er en dokumentarfilm, hvor vi følger de to sudanske drenge, Peter og Santino, der på har overlevet den blodige borgerkrig i Sudan og har levet i næsten 10 år i en flygtningelejr i Kenya. De to drenge er i en udvalgt flok, der får indrejsetilladelse til USA, og deres forventninger til det forjættede land er store.
Peter og Santino bliver placeret i Houston, Texas og får en introduktion til livet i storbyen – f.eks hvordan man handler i et supermarked, og hvordan man bruger et elektrisk komfur. Drengene får også hjælp til at finde et job, men så er hjælpen også slut og de må klare sig selv.
Til at begynde med er Peter, Santino og de andre drenge imponerede over levestandarden i USA, men de kører hurtigt fast i lavtlønnede jobs i stedet for de uddannelser, de havde drømt om hjemmefra. Snart begynder de at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var nogen fordel for dem at komme til USA. Det var jo meningen, at de skulle have en uddannelse og så rejse hjem og hjælpe Sudan på benene igen.
Peter bliver hurtigt træt af livet i Houston og flytter til Kansas, mens Santino bliver. Og herfra udvikler deres liv sig helt forskelligt; mens Santino arbejder på en fabrik om natten for at kunne betale huslejen for sig selv og de andre, som ikke har noget arbejde, klarer Peter sig noget bedre. Han kommer ind på et gymnasium, får venner og spiller basketball. Peters liv i Kansas er stadig hårdt, men det virker som om, han har fået benet inden for, og man forestiller sig, at han nok skal klare det.
Filmen skildrer usentimentalt de sudanske drenges skæbne i USA. Det er rørende at opleve, hvordan de, der har set deres familier blive myrdet og har levet 10 alene i en flygtningelejr, stadig formår at have drømme og forfølge dem. Det er utroligt livsbekræftende at se, at uanset, hvad de bliver udsat for, så smiler de og fortsætter ufortrødent deres forehavende.
Det er sundt at se integrationsprocessen gennem øjnene på flygtningene. Filmen viser, at integration ikke kun er et spørgsmål om vilje, men også om muligheder i samfundet. Det virker som om, at det amerikanske samfund glemmer drengene, som bliver overladt til sig selv og den lokale menigheds nåde. Drengene kæmper virkeligt for at klare sig, men kun et fåtal af dem får gang i et fornuftigt liv, og alt for mange må klare sig som de bedst kan, og det virker uretfærdigt.
Filmen kan anbefales til alle, ikke mindst de tidligere nævnte politikere, da den giver indblik i den situation, som mange flygtninge står i, også her i Danmark.
