Skriv en kommentar
Denne flygtningehistorie er noget anderledes end hvad, vi muligvis er vant til. Vi er vant til at se folk flygte fra krig eller blot til at være et bedre liv. Den danske instruktør Eva Mulvad har her fundet en familie, der flygter, fordi de har fået et barn sammen – uden for ægteskabet. Noget, som kan virke banalt for os danskere, men dette er yderst strafbart i deres oprindelsesland Iran.
I dokumentaren følger vi Leila og Sahand. De har begge levet i ulykkelige ægteskaber og startede en affære med hinanden. Leilas mand var stofmisbruger og voldelig. Selvom hun forsøgte at søge om skilsmisse flere gange, lykkes dette ikke. Affæren resulterede i et barn, hvilket er ulovligt i Iran. De kan straffes med døden, og derfor beslutter de sig for at flygte til Tyrkiet og søge asyl.
Dette bliver dog en længerevarende affære. Eva Mulvad har fulgt parret i hele 7 år, hvor familien fortsat er bosiddende i Tyrkiet. Der er hverdagsskænderierne, som er noget anderledes end vores banaliteter. Her bliver der skændtes om, hvem man må snakke til, og hvem der skal have informationer. For hvis iransk politi aflytter dem, kan det være slut. Til gengæld følger vi også blot en ganske almindelig familie, som bare vil leve i fred og sikkerhed. De køber cykler, er nærværende med deres søn og smiler til hinanden.
Man får helt ondt i maven, når man hører, om de uhumane straffemetoder, som fortsat anvendes i Iran. Selvom denne dokumentar handler om håb i en umulig tilværelse, sidder man tilbage og tænker ” hvordan kan nogle lande fortsat tillade dette?”. Hvis denne episode har udspillet i et andet land, var der ikke grund til at skulle flygte. Især når parret endda fastslår, at de slet ikke er særlige religiøse. Og hvorfor i alverden kan det tage så lang til for ens ansøgning at gå igennem? Familien er holdt fanget af FNs asylsystem, som hele tiden ændrer sig. Og når Donald Trump lige pludselig lavet hans ”muslim ban”. Ja, så føles håbet helt ude.
Tårerne triller ned af kinderne på Leila. Hun savner sin familie. Hendes familie ved ikke, hvorfor de pludselig blev nød til at flygte. Ingen ved noget om deres hemmelighed. Bortset fra den psykolog, som forsøger at hjælpe parret videre. Til psykologkonsultationerne får vi et indblik i, hvem de to er, og hvorfor de har truffet de valg, som de nu har. Det er nogle meget stærke og ærlige psykologkonsultationer, som giver dokumentaren dybden – i stedet for blot at sidde og blive interviewet. Man følger dem som en flue på væggen, og dette er yderst interessant.
”Love Child” er rørende, hjerteskærende, men også håbefuld. Selvom det er nogle hårde år at leve i uvished, så er der fortsat håb for en ny tilværelse.
