Skriv en kommentar
Komedie?:
Er det en komedie, eller er det ikke? Til tider griner vi, andre gange føler vi medlidende med Sara (Birthe Neumann), en fin overklassefrue, hvis mand vil skilles, fordi han har en affære med sin souschef. Nu kunne vi tro, at Sara var et overklasseløg, som ikke kunne klare sig selv. Og det går heller ikke gnidningsfrit. Men hun har viljen, og hun har stædigheden til at ville sit eget liv. Hun flytter ind i et lille hus på Lykkevej, som bestemt ikke minder om den standard, hun kommer fra. Men hun lader sig ikke slå ud. På Lykkevej forsøger Sara at finde sig selv; at forsørge sig selv; og at finde lykken (igen?). Men hun får ikke lov til kun at koncentrere sig om sig selv, for hun bliver hurtigt viklet ind i naboernes liv og problemer.
Naboerne:
Filmen foregår på en lille ubetydelig villavej med det betydelige navn Lykkevej. Og vi bliver så sandelig også præsenteret for hr. og fru Danmark, og det er også her vi griner. Småborgerlighe-den, bekymringerne og nabokrigene er samlet i en lille flok personligheder, der alle sammen ud-vikler sig på deres egen lille udviklingsrejse. Vi dumper ind i deres liv, da Sara dumper ind i deres. Og vi behøver ikke at vide mere om dem, end at de kunne være hvem som helst i vores lille land. De tegner et billede af vores hverdag.
Det vigtige i denne her film er ikke selve skilsmissen – bruddet er ikke det vigtige. Det vigtige er den dannelsesrejse, som Sara stædigt begiver sig ud i. Det vigtige er, hvordan hun klarer sit nye liv, og en præsentation af det gamle liv tjener kun til at markere, hvor svær overgangen til det nye er. De nye naboer forstærker dette billede; de opfører sig ikke, som hun er vant til. De er mærke-lige. Eller er de? Måske er de bare ganske almindelige mennesker, der lever et ganske almindeligt liv – sådan som Sara også skal forsøge det nu. At leve et liv – selv.
Fanget, fastholdt og fortryllet:
Tror man, at Lykkevej er endnu en typisk dansk komedie, bliver man overrasket. Med få midler er det lykkedes filmens instruktør, Morten Arnfred, at skabe en varm og glædelig, men også til tider alvorlig, oplevelse. De ingredienser, der har været til rådighed i denne film, er udnyttet til fulde. Lykkevej er en god og velfortalt historie, båret frem af fremragende skuespilpræstationer. Filmen slår fast, at Birthe Neumann er en stor dansk stjerne, og efter denne film går hun direkte ind på min favoritliste over danske skuespillerinder.
Den indre og ydre verden:
Et af de midler, som udnyttes til fulde gennem filmen og forstærker oplevelsen af karakterernes udvikling, er den konstante overensstemmelse mellem den indre tilstand og den ydre verden. Omgivelserne afspejler karakterernes tilstand, som f.eks. når Robert (Jesper Lohmann) ikke kan eller vil rydde op foran sit hus – til stor gene for de andre beboere. Ligegyldigt hvor meget han knokler på huset hver dag, bliver der ved med at ligge en kolossal bunke rod foran hans hus. Først til sidst i filmen lykkes det Robert at finde én metode til at gøre naboerne tilfredse med et fuldstændigt ryddet fortov. Det ses også ved Saras tilstand, som når hun uden på er helt fattet, men lever sin vrede ud ved at ødelægge eksmandens middag (med sin nye pige) ved at gå helt amok med en støvsuger.
Directors Cut:
Lykkevej er den første af foreløbig fire danske spillefilm, som lanceres under det nye koncept - Directors Cut. Den eneste regel for Directors Cut-filmene er, at de skal være billige. Directors Cut vil forvalte arven efter Dogme med produktioner som udnytter alle de udtryksmuligheder, den moderne teknik har og i allerhøjeste grad vil udvikle kraftigt i de kommende år. Også Christoffer Boes ”Reconstruction” er en Directors Cut film. Det tegner godt!
Ekstra-materiale:
Ekstra-materialet består af en trailer, TV spots, still fotos, et kommentarspor med Morten Arn-fred og Birthe Neumann samt interviews med Morten og Arnfred og Birthe Neumann. Selve interviewet er ret spændende, og Morten Arnfred fortæller, at det var heltnaturligt for ham at lave en film om folk på hans egen alder; en film som kunne foregå lige uden for ens egen hoveddør. Ellers er der dog ikke noget revolutionerende i ekstra-materialet, som får 2 stjerner.
