Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den nok mest kendte danske filminstruktør og provokationens mester Lars von Trier, lukkede med Dogville op for en hidtil mindre udforsket type film. Med de teatralske settings i form af kridtstreger og sparsomme rekvisitter overlod Trier det meste af den visuelle opbygning af filmen til tilskueren.
Manderlay er anden del af Triers USA-trilogi og fortsætter hvor Dogville efterlod os med en pudsig smag i munden. Grace, hovedpersonen i Dogville som blev udnyttet på det groveste, blev i slutningen af filmen reddet af sin mafioso far (Willem Dafoe). I starten af Manderlay møder tilskueren den mindre jomfrunalske Grace i det lille samfund Manderlay, hvor slaveriet trives i bedste velgående.
Hvor Nicole Kidman spillede en skrøbelig Grace vender Grace nu tilbage i Manderlay med en fornyet styrke, på trods af at hun blandt mange andre grusomheder blev voldtaget dagligt i Dogville, hvilket virker en anelse utroværdigt.
Grace beslutter sig for at lære de sorte i Manderlay om deres rettigheder og demokrati. Men er folkene i Manderlay overhovedet klar til frihed og medbestemmelse? Eller er Graces bedste intentioner bare ikke det rette for folket i Manderlay?
Manderlay er ikke bare en film om USA’s sorte plet, slaveriet, men et studie i menneskets handlinger, hvilket gør filmen vedkommende ikke alene for det amerikanske folk, men for alle som tror at det som er god latin et sted ikke nødvendigvis er overalt.
Som tilskuer til Manderlay er man overladt til sin egen fantasi, da filmens visuelle stil, som i Dogville, snerper imod en skrapet teatralsk visuel stil.
Hvor Dogville havde fornyelsen i sig og Nicole Kidman på rollelisten, har Manderlay den ulempe at være en sequel med en mindre kendt kvinde (Bryce Dallas Howard) på rollelisten.
Trier er kendt som en fornyer, der evigt fornyer sin egen stil gang på gang. På trods af at Manderlay på mange måder minder for meget om Dogville formår Trier alligevel at få fodret tilskuerens hjerne ved at sætte spot på ting, ingen normalt tør tale om. Krydret med en anderledes visuel stil er Manderlay et triumfkort for dansk filmkunst.
Men med Manderlay synes Trier alligevel at bryde sit uskrevne mantra. Måske har han alligevel skudt sig selv i foden ved at proklamere, at der var tale om en USA-trilogi? I hvert fald er tredje og sidste del Washington nu udskudt på ubestemt, og Trier laver nu i stedet en ny mindre dansk dogmeproduktion med titlen Direktøren har det hele.
EKSTRA MATERIALE
Hvor ekstra materiale på DVD’er kan være en anelse tyndt, er der i Manderlay DVD’en tale om en ekstra DVD udelukkende med ekstra guf. Her er blandt andet tre dokumentarfilm, som går bag om Lars von Triers motivation og metode til at lave Manderlay, en form for Dogville Confessions 2, hvor der her er lagt mere vægt på Triers egne udtalelser.
Udover en bag om filmen-dokumentar, er der en dokumentar om Trier i Cannes, hvor han blandt andet får sagt de næsten famøse ord: At han synes Bush er et røvhul.
Af andet ekstramateriale på DVD’en er der interviews med flere af skuespillerne
Alt i alt en glimrende DVD som får 6 stjerner får sit ekstra materiale, som man snildt kan fordrive ventetiden med indtil næste Trier udspil.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
