Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Udover de trendsættende independentfilm som Coen-brødrene og Tarantino berigede os med i 80-erne og 90-erne er det alt for sjældent, vi får lejlighed til at se bagom de store amerikanske selskabers mainstreamproduktioner. Den fremragende independentfilm Maria Full of Grace har dog af uransagelig grunde fundet vej hertil. Filmen har vundet priser bl.a. ved Berlin- og ved Sundance Festivalen. Kvalitet og prisregn er dog ingen forklaring på importen hertil, i så tilfælde ville filmudbudet se noget anderledes ud herhjemme.
I Colombia lever den 17-årige Maria et trøstesløst liv som så alt for mange andre. Hun lever fattigt sammen med moderen og storesøsteren og hendes faderløse baby. De penge Maria får ud af arbejdet på blomsteriet, hvor hun aftorner roser, må hun aflevere til familien. Hun har en kæreste, men de elsker ikke hinanden. Da hun mister sit arbejde – og opdager at hun er gravid - beslutter hun sig for at tage arbejde som narko-kurér.
Amerikanske Joshua Marstons debutfilm er fortalt i et roligt tempo og i en rolig tone helt uden effektjageri, hvilket ikke skal forlede en til at tro, at her ingen historie er. Det er der, og den er stramt fortalt med en klar og betydningsfuld rolle-fordeling - og et budskab der udvikles suverænt, efterhånden som Maria tager egne beslutninger. Maria står i modsætning til veninden der altid klæber til hende, og i modsætning til veninden der af skam aldrig tager sig sammen til at kontakte storesøsteren der formåede at flygte ud af fattigdommen. For begge gælder at deres uformåenhed viser sig at være fatal, da de ligesom Maria lokkes af tilbudet om guld og grønne skover som narkokuréer. Men for Maria er der håb, fordi hun aldrig følger venindernes eksempel men spørger og undersøger, siger fra, når hun støder på uretfærdighed og tager selvstændige beslutninger – det kæresten og familien vrængende kalder for stædighed. I den forstand reaktualiserer filmen Kants berømte læresætning om, at ”oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagerne til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.”
Instruktøren Joshua Marston idealiserer dog ikke Maria; hele tiden trues hendes livsmod, ”stædighed” med at gå til grunde. Fx ved flyveturen fra Columbia til USA. Modsætningen mellem roen i passagerkabinen med narkokuréerne spredt ud mellem de øvrige passagerer og de nervøse og syge unge kvinder med maverne fulde af narko, fortæller mere om tilfældighedernes skæbnespil end om nok så meget oplysning og fornuft. Ligesom turen gennem tolden gør det. Scenerne er nervepirrende. Vi er så sandelig i realiteternes verden. Og da vi til sidst forlader Maria, er der ligeledes ingen garantier for at hendes håb belønnes.
Hvad man kan savne i persontegning – hvad Maria tænker og føler om dette og hint, får vi ofte ikke at vide – opvejes så rigeligt af det klare indblik vi får i flygtningenes/narkokuréernes forhold og bevæggrunde. Og det er vel egentlig også alt rigeligt og hvad man kan forvente, når man forstår, at Maria og de andre unge (flygtninge)kvinder fra den 3. Verden først og fremmest lever på et eksistensminimum.
På DVD-ens ekstramateriale er to korte interviews med henholdsvis instruktøren Joshua Marston og Catalina Sandino Moreno der spiller Maria. Man bider mærke i, at Catalina Sandino Moreno flere gange understreger, at dette ikke er en film om narko. En præcis understregning af, at det er de kriminelle aspekter der har vores interesse, når vi ser film, eller når vi stopper flygtningene i tolden. Vi glemmer, at Maria ikke kun er fuld af narko (det vi vil ha´) men – full of grace.
DVD-ens lydgengivelse er både i dolby 5.1 og DTS.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.
