Efter gennembruddet med den brillante ’Hereditary’ er Ari Aster nu klar med sin lige så traumatiserende opfølger ’Midsommar’ – hvor Sverige er mere uhyggeligt end nogensinde før!
Forholdet mellem Dani og Christian skranter, men efter en familietragedie føler Christian sig alligevel forpligtet til at tage den svært deprimerede Dani med på en tur til Sverige.
Sammen med en gruppe venner drager de af sted for at opleve svensk folkekultur helt tæt på i forbindelse med traditionen omkring midsommer. Men inde de ser sig om, så er de blevet vinklet ind en mystificeret og okkult sekt, hvor rendyrket ondskab venter.
’Midsommar’ er med sin over 2 og en halv time lange spilletid noget af en oplevelse at begive sig ud på. Ari Aster elsker at dvæle ved detaljerne og dyrke den tunge stemning i det evigt oplyste og glasbilledlige svensk natur.
Og det er stemning som man skal komme for, fordi ’Midsommar’ er på mange måder en ret gennemskuelig størrelse. Vi ved, at den mystiske kult selvfølgelig har nogle onde intentioner, og vores hovedkarakterer er måske lidt sløve i optrækket til at regne den ud.
Men Ari Aster formår stadig at skildre det med lige dele skønhed og ubehag, så filmen absolut er seværdig. Han formår fint at veksle mellem dels maveknugende og smertende øjeblikke, og dels sort humoristiske optrin.
Visuelt er der flere filmiske genistreger med foruroligende billeder som er svære at fjerne fra nethinden efterfølgende. Ligesom, at dens slutning også formår at provokere en moralsk splittende reaktion frem.
Og så blandt skuespillerne finder man især gode præstationer fra den desperate Dani i skikkelse af stjernen i spe, Florence Pugh, og Jack Reynor som den negligerende kæreste. Dog ender Will Poulters tredje hjul Mark desværre ender med at blive lidt enerverende til tider.
’Midsommar’ er stemningsfuldt og okkult folkhorror, når det er bedst i stil med klassikseren 'The Wickerman' (og ikke Cage-versionen!).
Men er du ikke til såkaldte slowburns som også forgængeren ’Hereditary’ eller hekse-gyseren ’The Witch’, men foretrækker jump scares, så vil du måske kede dig til tider under den bagende svenske sommersol.
Der findes også et directors cut af ’Midsommar’ som skulle være 30 minutter længere. Den er desværre ikke en del af den danske udgivelse, hvilket er ærgerligt, da jeg er overbevist om, at hvis man kan lide ’Midsommar’, så vil man også gerne have den fulde pakke.
¨
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.