Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er lidt af en kunstart at lave en animationsfilm i vore dage – Der skal helst være lidt til både børn og voksne og samtidigt skal alt udføres i et højt teknisk niveau. Og man vil uvægerligt skæve til lignende typer af film for at måle standarden. Nuvel, Monsters vs. Aliens har sådan set det meste. Smækfuldt med humor, der rammer alle i familien, og en animation, der sidder lige i skabet – man fornemmer, at skaberne har haft det sjovt med at opfinde skæve eksistenser og gakkede monstre.
Men: selve plottet er ikke det helt store at skrive hjem om og filmen forudsætter, at man kan nikke genkendende til film som Godzilla, Star Wars og katastrofefilm i det hele taget og uden disse referencer vil en del af de indforståede vitser gå tabt.
Selve handlingen – den helt almindelige amerikanske kvinde Susan står overfor at skulle giftes med drømmefyren Derek (ikke han på nogen måde er specielt attråværdig), men på selve bryllupsdagen bliver hun ramt af et meteor, der forvandler hende til en 15 meter høj udgave af sig selv. Har man svært ved at kapere det rationelle i det, så skal man springe af allerede her. For det er kun begyndelsen. Efter meteor-episoden bryder helvede løs – og Susan bliver fanget og buret inde af en hemmelig organisation, der skal gemme farlige monstre af vejen og lade dem gå i glemmebogen. I fangenskabet møder Susan, der nu bliver døbt Gigantika, ligesindede monstre – alle med hver deres yderst specielle egenskaber.
The Missing link, Dr. Kakerlak, Insektosaurus og B.O.B bliver Susans nye venner og det er en noget broget flok – The missing link er en øgleagtig fætter, som minder lidt om Godzilla, Dr. Kakerlak er en muteret kakerlak/menneske og derudover et geni. B.O.B er en geleklump uden hjerne, hvilket tydeligt skinner igennem undervejs i filmen og Insektosaurus er et gigantisk insekt med en hemmelig identitet. Fælles træk: De er ikke så kønne, mennesker frygter dem og så er de voldsomt morsomt selskab for os tilskuere.
Da en klassisk ”Ond-alien-angriber-jorden-og-vil-tage-verdensherredømmet”-situation opstår, ser man ingen anden udvej end at gøre brug af monstrene til at fikse problemet. Den amerikanske præsident har forsøgt at håndtere det på sin egen specielle facon, men forgæves (Præsidenten er filmens absolut mest gakkede karakter, og det siger ellers ikke så lidt). Ergo: Susan og co. må på banen, og det kommer der masser af action, flotte scener og ikke mindst bunkevis af humor ud af.
Der kan nævnes i flæng; Soldaterne har missiler med påskriften ”E.T go home”, når de skyder efter Aliens, en potentiel klon-problematik bliver kærligt behandlet (det så man ikke i Star Wars) og førnævnte præsident forsøger at kommunikere med aliens ved at spille en funky udgave af temaet fra ”Frækkere end politiet tillader”. Der er tonsvis af referencer til lignende universer som f.eks. den onde alien med ønske om verdensherredømme, den talende computer (selfdestruct in t-minus…), selvødelæggelsesknappen, tåbelige monstrenavne og meget andet.
At det hele ender godt og en ligegyldig morale (ja, undskyld, men sådan oplevede jeg det..) bliver påduttet os til sidst drukner lidt i en film med flot animation, højt tempo og mindeværdige karakterer. Filmen er nærmere målrettet voksne end børn med den humor, men ungerne hjemme foran skærmen hos mig kunne godt lide den.
Dermed en succes, og der kvitteres med 5 stjerner.
Ekstramateriale:
• Sådan laver man moderne monsterfilm
• Slettede scener
• DreamWorks Animation Video Jukebox
• Kommentarer fra folkene bag filmen
• Teknologien i Monsters mod Aliens
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S
