Skriv en kommentar
Hvad blev der af Dusan Makavejev (1932)? Ikke siden hans bidrag til kollektiv-filmen med den tvivlsomme titel ”Danske piger viser alt” (1996) har man hørt noget fra instruktøren. Den jugoslaviske instruktør repræsenterede en østeuropæisk udgave af den vesteuropæiske Nye bølge. Specielt med hovedværket ”Organismens Mysterier” (1971) slog Makavejev en fanden-i-voldsk tone an som man i dag kan genkende i værker af ”landsmanden” Emir Kustorica (”Underground” 1995).
Størstedelen af Makavejevs spillefilm er produceret uden for det nu tidligere Jugoslavien; hans fanden-i-voldske kritik af de kommunistiske styrer ud fra en humanistisk-sexualpolitisk ovebevisning tilsat ikke så lidt burlesk humor var for meget for regimet. I Vesten derimod kunne den såkaldte intelligentsia klare mosten og nyde instruktørens virtuositet, der bl.a. viste sig ved en særegen blanding af ren dokumentarisme og semi-dokumentarisme. Kort sagt; Makavejev udfordrede til stadighed filmmediet.
Tonen er, om end noget mere neddæmpet i forhold til ”Organismen Mysterier”, umiskendelig Makavejev i den svenskproducerede ”Montenegro” fra 1981, netop udgivet på Another World Entertainment. Væk er formeksperimenterne, men tonen er intakt.
Vi følger den hjemmegående Marilyn Jordan (Susan Anspach), der keder sig gudsjammerligt i forholdet til rigmanden Martin Jordan (Erland Josephson). Martin tager ustandseligt på forretningsrejse og efterlader hende i luksusvillaen tilbage med de to velafrettede unger, en pige og dreng. I et fejlslagent forsøg på at rejse med manden strander hun i lufthavnen og samles op af en bilfuld jugoslavere (inklusiv et får), der ”bortfører” hende til natklubben Zanzi Bar. Zanzi Bars bizarre blanding af drukne slåskampe, prostitution, strip, hjemmebrænderi, muligheden for at optræde som sangerinde, og en ung mands muskuløse krop, tiltaler Marilyn, der til slut vender hjem til den intetanende familie, hvor den psykiater der skulle behandle hende nærmest er flyttet ind. Nu får familien Susans ”kærlighed” at føle …
Man kan forestille sig, at livet i Zanzi Bar er instruktørens bud på en allegori over et jugoslavisk folk bag jerntæppet der har lært sig at overleve på godt og ondt. Overfor dette ”løsslupne” liv står det velordnede og fremmedgjorte liv i vestens luksusvilla. Det tragiske er, at hovedpersonen, overklassefruen Marilyn, forveksler livet bag jerntæppet med en vej ud i livet. Makavejevs force er, at han på trods af eller måske netop i kraft af sit skarpe blik på Østeuropas kommunistiske forfald kan kaste et ligeså skarpt blik på Vesteuropas ”velstand”.
Hvad blev der af Dusan Makavejev? Lige nu kan jeg ikke komme i tanke om en ung instruktør der benytter en fanden-i-voldsk burlesk tilgang til kritik af samfundet. Lad mig det endelig vide, om der er en derude.
Ekstramaterialet består af trailers og et slideshow.
Another World Entertainment.
