Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Dokumentarfilmens titel er helt præcis. Nazibødlen Klaus Barbie ledte effektivt som gestapoleder nedkæmpelsen af modstandsbevægelsen i Frankrig, og fik sit tilnavn ´slagteren fra Lyon´ pga. sine evner som torturbøddel. Efter 2. Verdenskrig brugte både englænderne og CIA ham i den kolde krig. Englænderne og amerikanerne så gerne gennem fingre med Barbies uhyrligheder fra krigens tid, for man kunne bruge ham mod den nye fjende, kommunismen. Englænderne brugte ham indtil 1947 og overlod ham så til CIA. Barbie opererede både i afnazificeringens tid i Tyskland og sidenhen som støtte til ultrakonservative styrer i Syd-amerika – nazibødlen skulle fungere som værn mod venstreorienterede revolutioner.
Det er for så vidt ikke nyt stof, filmen præsenterer os for. Barbies forbrydelser og CIA-forbindelser er, ikke mindst efter den retssag der langt om længe fældede ham, velkendte. Ikke desto mindre er det svært at argumentere imod en samlet filmisk dokumentation af den uhyrlige historie. Historikere, biografer, jurister, ofre og også Barbie selv i de få bidders interview der findes med ham, afløser hinanden i en historie, hvis morale netop er den velkendte, at i krig, også den kolde, er både sandheden og moralen det første offer.
Når det så er sagt, kan det undre, at instruktøren Kevin Macdonald ikke aktualiserer historien gennem vinklingen. Fx ved at undersøge, om man stadig bruger princippet om ´min fjendes fjende´ i en eller anden form i vores civiliserede, demokratiske samfund. Eller ved at redegøre for Barbies personlighed; i filmen fremtræder han aldrig som andet end bøddel, og han var dog et menneske. I det hele taget åbner filmen ikke for spørgsmål der rækker udover perioden fra 2. Verdenskrig og til og med den Kolde Krig. Derfor fremtræder filmen, på trods af sin vigtige dokumentation, underlig tandløs - som om problematikken bare lukkes ned med den kolde krig og retssagen mod Barbie. Det er helt sikkert for godt til at være sandt.
Instruktøren citerer kort fra Barbet Schroeders eksellente dokumentar ”Terror´s Advocate” (2007) (som også er anmeldt her på OnZ), om advokaten Jacques Vergés der har gjort det til sit speciale at forsvare denne verdens bødler og terrorister. Vergés forsvarede i sin tid Klaus Barbie og optræder derfor også i ”My Enemies Enemy”. Vergés´ forsvar byggede ikke mindst på en synliggørelse af de vestlige magthaveres hykleri; først kan Barbie bruges til det beskidte arbejde, derefter stilles han for retten af sine arbejdsgivere. Hykleriet var åbenlyst, men kunne heldigvis ikke bruges som forsvar. Det kunne unægtelig have været interessant og provokerende, hvis instruktøren havde ladet denne kontroversielle advokat, hvis lidt for tætte forbindelser til de anklagede ofte er blevet mere end antydet men aldrig bevist, føre problematikken frem til i dag.
Der er intet ekstramateriale på Dvd-en.
Scanbox.
