I maj i år kunne ”Herfra hvor vi står”, Skousen og Ingemanns milepæl af en musikudgivelse fejre 40 års jubilæum i et proppet Store Vega. Nutidens generation kender sikkert hverken sangene eller manden bag Skousen, men det ændrer ikke på at såvel mand som musik er en uomgåelig del af dansk musikforståelse og hele kulturlivet især i 70'erne.
Niels Skousen har meget rammende kaldt sine erindringer for ”Herfra hvor jeg står”.
Vi tages med gennem den kaotiske barndom, hvor den tyske moder kæmper for at Niels og storebroderen kan få et anstændigt liv. Men det er ikke nemt at være tysk kvinde i Danmark efter krigen. Venlige sjæle hjælper dog og efterhånden får den lille familie stablet et liv på benene. Og faderen? Ja, han er allestedsnærværende og ingen steder. Flyvsk går han fra kvinde til kvinde og er en skygge i den lille Niels' liv.
Herfra tages vi gennem de unge år, hvordan en uddannelse som læge tilsidesættes for at blive en del af det kunstneriske liv. Flakken gennem Europa i 1960'erne. Litteratur og drama bliver efterhånden en fasttømret del af Niels Skousens livsforståelse. Han er skuespiller, jazzmusiker og lidt af hvert indtil det skelsættende møde med Bob Dylan i 1963, da han giver koncert i KB-hallen. Her samles alle brikkerne med ét:
"Ikke bare fordi den lille tynde fyr, der stod der i sin prikkede skjorte og med sit store hår, havde en udstråling, der var gigantisk, men også fordi der for mig var en hel række billeder, der faldt på plads. Ting, der havde ligget og flydt som fragmenter, samlede sig pludselig sammen".
Niels Skousen og bassisten Peter Ingemann udgiver deres selvtitlede album i 1971. Et række sange, som de fleste fra den generation hurtigt kunne udenad.
Skousen røg også den berømte hash på kulturministeriets trappe sammen med blandt andet Ebbe Kløvedal Reich og var i det hele taget en uundværlig del af dansk kulturliv i den periode.
Senere kom tilbagetrækningen fra musik, et liv med blandt andet teater og siden et meget flot comeback med Dobbeltsyn i 2002 og prisen som årets danske tekstforfatter i 2003.
Og skrive det kan han altså.
Herfra hvor jeg står er en grundig gennemgang af et begivenhedsrigt liv, og man kan næsten kalde det et stykke Danmarkshistorie. Bogen er utroligt velskrevet – sine steder næsten lyrisk, og det er en sand fornøjelse at læse den. Selv om det ikke havde været Niels Skousen, den handlede om, så ville den stadig kunne stå distancen, for det er slet og ret en god fortælling. Den beretter om en epoke i dansk kulturliv, der har været med til at forme den kulturelle selvforståelse til den dag i dag.
Niels Skousen har begået en lille perle af en bog, og hvad enten man selv husker tiden i 1970'erne, er for ung, for gammel eller om tiåret står tabt i en tæt hashtåge, så bør man læse denne bog. For alle kulturflosklerne til side, så er det en fortælling om et menneske med et forunderligt liv og en passion, der brænder gennem hver side som en skærebrænder.
Bogen er krydret med en række fantastiske fotos, der sætter ansigt og stemning på et poetisk erindringsværk.
Bogen er venligst stillet til rådighed af Gyldendal.