Skriv en kommentar
Vi kender dem som små væsner med rød hue, som ofte bor på bondegårdens loft. De elsker risengrød og får de ikke det, så kan de sagtens finde på at drille. Alle med omløb i kasketten ved at der er tale om nisser. Men… Hvad nu hvis nisser i virkeligheden er nogle helt andre væsner, for hvem har i virkeligheden set en rigtig nisse? Hvad nu hvis en nisse var et lille loddent væsen, som cirka har familiære bånd til både Gremlins, Groot og Baby Yoda/The Child? Ja, noget i den retning kan man ikke lade være med at tænke på, så snart at den lille skabning, som Josefines far har ramt med bilen, kommer til syne.
For at få øje på denne slags nisse, så skal vi altså lige en tur med Josefine og Kasper og deres forældre på den afsidesliggende Årmandsø. Far og mor har i hvert fald besluttet sig for, at julen skal fejres i fred og ro, så derfor er Årmandsø det perfekte sted. Her er masser af uberørt natur i form af skov og hav, og en meget begrænset og privat lokalbefolkning. Der er så roligt, at der ikke sker en skid. Perfekt mål for en afslappende og afstressende familiejul. Lige bortset fra, at det måske ikke lige var det, som hverken Josefine og Kasper drømte om. De synes nu ikke lige, at der skal ske så lidt som muligt. Det kommer dog også til at ændre sig…
Ved ankomst på Årmandsø vælger far Mads at køre tværs over øen i stedet for at holde sig til den anviste kystvej. I nærheden af en dyb skov rammer bilen et eller andet, som efterlader bilen med en ridse og en tyk, sort tjæreagtig væske. Skovens opsynsmand dukker op kort efter og opfører sig meget specielt, og gør det klart at de befinder sig på privat grund og intet har at gøre her. Josefine spotter et massivt hegn omkring dele af skoven, men får ingen forklaring på, hvad hegnet er til for. Familien ankommer til deres feriehytte og senere ved nattetid drager Josefine alene ud i nattens mulm og mørke for at se nærmere på indhegningen. Ved samme lejlighed finder hun den eller det, som bilen tidligere på dagen ramte. Et lille såret væsen med kegleformet hoved, som hun tager med hjem og passer og plejer i feriehyttens stald. Der går ikke lang tid, førend storebror Kasper også ved besked om den nyankomne skabning. Samtidig opstår der ubalance på øen, for bag hegnet rumler uroen, og den pagt som lokalbefolkningen lever i med naturen forstyrres eftertrykkeligt. Hvad end der befinder sig bag hegnet gør oprør, og alle på øen kan ikke længere vide sig sikker. Der er hul i hegnet!
”Nisser” er Netflix’ nyeste danske skud, hvor ”The Rain”, ”Equinox” og ”Kastanjemanden” ligeledes er at finde på platformen. ”Nisser” er et forsøg på at prikke lidt til julehyggen på den uhyggelige måde. Det store spørgsmål er skabt i børnehøjde. Hvad pokker gemmer der sig bag hegnet? Her bliver Josefine, familiens yngste, seriens protagonist. Det lille væsen som hun passer og plejer er umiddelbart harmløst, men storebror Kasper hælder mere til at hegnet er til at beskytte dem uden om end det som måtte være inden i. Det klædelige ved serien er også, at vi har med et noget mindre etableret cast at gøre, i alt fald når det gælder vores primære skuespillere. Søskendeparret Josefine og Kasper leveres af Sonja Steen og Milo Campanale og det giver noget nærvær. Deres manglende rutine skinner til tider igennem, men overordnet set, så bidrager det faktisk kun positivt i forhold til realistisk at realisere præmissen. Dejligt at se Ann Eleonora Jørgensen tilbage på skærmen. Det er vist ved at være længe siden. Peder Pedersen, Rasmus Hammerich, Lila Nobel, Lukas Løkken og Vivelil Holm gør det også glimrende.
Dramaturgisk er ”Nisser” lidt af en bedrift. Den er vanvittig god til at holde på spændingen, selvom serien blot er på 6 afsnit af en varighed på 20-25 minutter hver. Mystikken om det centrale savværks hemmelighed inde bag hegnet er vel en slags dansk ”Stranger Things”, dog uden yderligere sammenligning. Det er dejligt at se dansk serieproduktion eksperimentere så kraftigt her på det seneste. Særligt i genrer som vi aldrig før har haft stor succes med. ”Nisser” er ikke fejlfri, og jeg var heller ikke skræmt. Det skal de yngste såmænd nok blive, for ”Nisser” er alt andet end pussenusseforestillingen om symbolet på højtidens hyggestunder.
