Skriv en kommentar
Ingeniøren Jack Dwyer (Owen Wilson) har overtalt hustruen, Annie (Lake Bell) til at oprykke familien til et uspecificeret sydøstasiatisk land (som egentlig er Thailand), så han kan assistere i anlæggelsen af et nyt vandværk. Efter Jacks forståelse er det amerikansk-betalte vandværk en måde at hjælpe 3. verdenslandet på, indtil det selv kan betale det, men snart lærer vi, at et sådant type lån realistisk set aldrig kan betales tilbage og kun forårsager endnu større ulighed i magtbalancen med Vesten.
Familien ankommer den første dag til et hotel, der ikke rigtig kører, som det skal, og selvom Annie opretholder en stærk facade foran deres to døtre, finder hun tydeligvis deres nye liv overvældende. På jagt efter en engelsk avis, oplever Jack uroligheder i gaden, og da han overværer en amerikansk turist blive myrdet, fordi han er hvid, ved han noget er helt galt.
Herefter følger vi familien på tæt hold i deres flugt fra oprørerne; så tæt at man som seer kan mærke angsten på egen krop og til tider næsten ikke tør kigge.
Nervepirrende empatisk
Noget, der fungerer rigtig godt i No Escape er, at den virker meget realistisk. Scener får lov at tage den tid de skal tage uden et hurtigt klip hen til det næste. Den intense action florerer nemlig mest, når Jack og Annie må forcere sig selv ned i gear og lægge en plan for det næste skridt til trods for, at nedtællingen til den næste fare er begyndt og bogstaveligt talt er lige rundt om hjørnet. Mest ængstelig og nærværende er det da Jack kaster døtrene fra et tag til et andet mellem to højhuse. Det virker sindssygt risikabelt, men det eneste alternativ er med sikkerhed at blive skudt. Jack og Annie er ikke superhelte; de er forældre i overlevelses- mode , og No Escape får en til at tænke over, om man ville være i stand til at gøre det samme.
Det bringer mig til skuespillet, hvilket faktisk er rigtig godt hele vejen over. Owen Wilson, der ofte ses i komiske roller, er yderst troværdig som beskyttende familiefar på nyt territorium, og den alternativt karismatiske Lake Bell viser både sårbarhed og moderlig styrke i sin portrættering af en helt almindelig kvinde. Pierce Brosnan af alle mennesker, har også en rolle i No Escape, men den er mindre, end den kunne have været, og det baner vej for et større fokus på kernen i filmen: familien.
En halvfærdig morale
Filmens fokus på familiens overlevelse skygger for den svagt-leverede morale om den magt rige vestlige lande kan få over fattige lande, for den anden side bliver ikke ordentligt forsvaret. Mostanden bliver fjenden i stedet for, for selvfølgelig hepper man på den uskyldige amerikanske families overlevelse. Det ændrer dog ikke ved, at No Escape er sitrende og spændende og helt klart en biograftur værd.
