Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der går langt mellem de rigtig gode og intense film, som både har en god historie, men også godt skuespil. Her skal vi se nærmere på en film, som efter min mening klart blev overset ved årets Oscar fest og klart fortjener et godt liv på dvd.
Simpel, men meget intens handling
Barbara Covett er en gammel og benhård skolelærer af den gamle skole i London. Hun lever alene med sin kat, Portia, og har ingen venner til at dele oplevelser eller fortroligheder med. Men da den nye og unge tegnelærer, Sheba Hart, starter på skolen, hvor hun arbejder. Barbara ser hende hurtigt som en mulig sjæleven og ikke mindst hjerteveninde, hun altid har gået og sukket efter i årevis. Skæbnen vil da også dem godt i begyndelsen for de to kvinder kommer meget hurtigt ind på livet af hinanden. Barbara begynder at besøge Sheba og hendes betydeligt ældre akademikermand, Richard oftere og oftere og alt tegner trygt og godt. Men en dag sker noget som ryster Barbara. Hun bliver vidne til, at Sheba har indledt en erotisk affære med en af sine unge elever. Dette betyder naturligvis at deres venskab pludselig tager en drastisk vending.
Ude af sig selv af jalousi begynder Barbara at true Sheba med at afsløre dette ulovlige forhold og denne frygtelige hemmelighed over for såvel Richard, skolen, som over for resten af verden. Filmen kunne sagtens bare have forsat ud af den tangent, men da Barbaras egne hemmeligheder og undertrykte følelser også begynder at vælte ud af skabet og udstiller det selvbedrag, som begge kvinder på hver sin måde er fanget i, bliver filmen pludselig en meget intens oplevelse og en historie med mange lag og levere en slutning, der slet ikke til at regne ud.
Hvis du tror at dette kun er en film om utroskab og ensomhed, kan du godt tro om igen for vi kommer godt rundt i følelsesregisteret og ikke mindst køn og seksualitet. Filmen går meget langt i sin måde at vise de forskellige stemninger, følelser og frustrationer på, så du skal ikke være sart eller sippet, for der er flere steder, du ellers vil få din kaffe galt i halsen.
Det kunne nemt have gået galt . . .
På papiret og i de forkerte hænder på såvel dem foran, som dem bagved kameraet, kunne denne film meget hurtig blive en kliche fyldt tåreperser af værste skuffe, men heldigvis er der ikke sparet på talenterne nogen steder.
Dialogen er fremragende skrevet af Patrick Marber, basseret på Zoe Hellers roman, der endnu engang viser han fremragende evne til at konvertere en historie fra et andet medie til det hvide lærred uden at tabe originalens gnist og intensitet. Vi så det også i ”Closer”, som på overfladen lyder som en romantisk datefilm, men har lagt flere og dybere lag. Dialogen er barsk og om handlingen skrider frem kryber historien, sig stille og roligt ind på dig og tvinger dig til at tage stille til mange ting. Jeg vil gå så langt at sige, at hvis den ikke bare rykker lidt i dig, må du have et hjerte af sten. Manuskriptet har været nomineret til flere priser, men fik desværre ikke nogen.
Når man nu har så velskrevet et manuskript er det vigtigt man besætte rollerne med ikke blot talent, men også nogle typer, som kan underbygge og øge troværdigheden.
Judi Dench viser endnu engang, at hun langt fra er en af de skuespillere, som heldigvis ikke er gået på pension og som kan meget mere end blot spille ”M” i James Bond. Hendes spil er uhyggeligt og knugende at man på den ene side føler med hende i hendes forsøg på at bryde ensomhedens lænker, men man frastødes også lidt af hendes metoder, men også fordi hendes spil også i den grad vækker minder fra ens egen skolegang om de lærere af den gamle skole man ikke kunne udstå, fordi blot deres blik kunne få en til at fryse, selv på en sensommer dag.
Overfor hende står dejlige Cate Blanchett som den unge og forstående lærer, som altid havde tid til at lytte og give drenge tidlige våde drømme. Hun kunne også nemt blot have blevet en kliche, men Blanchett gør hende til en meget kompleks person, som på den ene side er fagligt dygtig, stærk og varm, men på samme tid et rystende følsomt gemyt med nerverne helt uden på tøjet. Endnu engang viser hun at hun er et af Hollywoods bedste kort.
Fælles for dem begge er at de beviser at der skriver alt for få rigtig gode kvindelige hovedroller / figurer i dag. Begge kvinder er blevet nomineret for deres roller, men de fleste gange er det faldet ud til Cates fordel, da hun er løbet af med de fleste priser, dog ingen af de helt store som fx Oscar og BAFTA. Personligt mener jeg begge kvinder er bedre end Helen Mirren, som den ene gang efter den ande har snuppet priserne foran dem. Men det er en helt anden historie, som vi kan komme ind på en anden gang.
Det er dog ikke kun kvinderne, som bør omtales. Bill Nighy i rollen som Shebas mand Richard spiller han formidabelt, og meget langt fra de komedier (fx ”Hot Fuzz” og ”Love Actually”) og actionfilm (fx ”Underworld”), de fleste måske kender hans ansigt fra. Men faktisk var det også ham fra den fremragende tv-film ”The Girl in the Café” og ikke mindst ”The Constant Gardener”. Og han er langt fra bare en kliche. Han er virkelig en person af kød og blod.
Uden at gå for meget i dybden med resten af rollerne, for så kunne denne anmeldelse blive meget lang, kan jeg kun sige, at de virkelig er valgt med omhu og gør sit til, at man meget hurtigt føler man kender dem og med dem.
Til at holde styr på talenterne og den komplekse handling er valget faldet på Richard Eyre, der mest har begået sig i teater og tv-verden. Dette er både en styrke og en svaghed, fordi han bruger andre virkemidler en typisk filmiske i bl.a. personinstruktionen som indimellem godt kan blive lidt for meget teatralsk. Det ses også i billedsiden, hvor beskæringen i billedet er meget mere tv-agtig end filmagtig. Men filmen stråler af fortælleglæde, troværdighed og vedkommenhed, hvilket er langt vigtigere end smarte klip og kameravinkler, som meget hurtigt ellers kunne have taget fokuset fra historien.
Masser at tale om
Dette er næsten den perfekte engelsk undervisningsfilm. Sproget er god og gennem arbejdet, men filmen giver masser at snakke om både for de ældste klasser, men også, hvis man sidder og ser den sammen med sin familie. Det er der spændende at vi her har en film, som der måske ikke direkte henvender sig til et ungt publikum alligevel kan være en film, som familien kan se sammen, selvom det bestemt ikke er en hyggefilm.
Ekstra Materiale
Nå man er færdig med filmen har man måske ikke lige energi til at kigge på mere, men gem det så ihvertifald til en anden dag, for der er rigelig med interviews, featuretter om filmen, skuespillet, skuespillerne og meget mere. Instruktøren Richard Eyre levere desuden et meget engageret kommentarspor, der afgjort er et lyt værd, men kunne have været endnu bedre hvis de vigtigste skuespillere også havde deltaget.
Alt i alt må man sige, at selvom vi ikke taler om timevis af materiale, så er det der er ganske underholdende, informativt og over gennemsnittet af hvad man normalt finder på dvd-udgivelser i dag.
Video
Billedsiden leveres i et 1.85:1 anamorphic widescreen format, og sjovt nok ikke i 16:9, som mange andre af disse film ender i fra dette format. Kvaliteten spænder lige fra at stå skarpt og farverigt og fyldt med gode detaljer til, at stå uskarpt, kedeligt og grumset. Det var svært kun at skulle vælge 3 billeder/situationer fra filmen, med en film med så mange stemninger og følelser, så jeg håber du er tilfreds med dem jeg har valgt.
Lyden
Lyden siden, som kommer i et Dolby Digital 5.1 mix, er dog meget mere spændende og som blandt indeholder Phillip Glass’ fremragende score, der perfekt underbygger de forskellige stemninger i filmen. Der er god balance mellem musik og tale og godt fordelt i de forskellige kanaler, at man hurtigt suges ind i filmen. Dog vil jeg sige at til en film, som denne havde jeg nok forventet lidt mere lyddesign, som man kender det fra fx Ken Loach, Mike Leigh og David Lynch, men kan jo ikke få det hele.
Konklusion
Personligt tror jeg at der her er tale om en film som på den ene side kan dele folk i 2 lejre, men som på den anden kan blive enige om her er tale om et solidt håndværk.
Det er en film som virkelig kan fange en, med sit fantastiske spil og de meget velskrevne dialoger, som linie efter linie gør at man lytter efter og ikke tør forlade sofaen for at sætte kaffe over.
Det er også en film som giver én masser at tænke over og også snakke om efter filmen og selvom den kun varer godt 88 minutter, er man godt mættet med indtryk og ting at forholde sig når efterteksterne begynder at rulle, at man næppe vælger at sætte en ny film på umiddelbart efter.
Filmen er en film, som lanceres i en serie med teksten ”Film med Hjerte” og det lever den efter min mening til fulde op til, med mindre du har et hjerte af sten, så skynd dig ned og køb eller lej den det vil du/I ikke fortryde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.
