Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Now You See Me 2

18. november 2016 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Now You See Me 2 billede

Trylle-2’er drukner i overambitiøst plot og overfladiske og urealistiske magiske numre.

Now You See Me fra 2013 var lidt af en guilty pleasure for mig. Jeg er udmærket klar over, at der ikke var stor filmkunst over filmen, mens dens appellerende cast og den underholdende historie var nok til at jeg i den grad følte mig godt underholdt. Generelt synes jeg, at tryllefilm er vældig underholdende, især med tanke på Christopher Nolans aldeles fremragende The Prestige (2006) som en form for ideal. Now You See Me har selvfølgelig fået en sequel, det er nærmere reglen end undtagelsen i Hollywood, og spørgsmålet er så om efterfølgeren kan leve op de forventninger, jeg personligt havde.

The Four Horsemen (i den første film bestående af Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Isla Fisher og Dave Franco) er gået under jorden efter deres magiske udskejelser i den første film. De blev til sidst i den første film optaget i det sagnopspundne og mystiske trylleselskab ”The Eye”, hvor det viste sig, at det faktisk var politimanden Dylan Rhodes (Mark Ruffalo), der jagtede dem, der også var deres hemmelige mentor (surprise, surprise). De går nu og venter på deres næste mission, men bliver i stedet hyret af den excentriske milliardær Walter Mabry (Daniel Radcliffe). De skal stjæle en mikrochip, som Walter kan bruge til at tilgå samtlige elektroniske maskiner i hele verden. Men som i den første film, så er der intet der er som det ser ud til, og plottwistene står i den grad i kø.

Det første der slår mig, når jeg kaster øjnene ned over Now You See Me 2 er, at Isla Fishers navn er væk. Hun var gravid og kunne derfor ikke være med. Normalt har jeg det svært med udskiftninger i castet på denne måde, men heldigvis har man valgt at introducere en ny karakter i form af Lizzy Caplan, frem for at lade Caplan være en direkte erstatning for Fisher. Og det viser sig heldigvis, at Caplan er et frisk pust, der med sin bramfrie humor og lige-på-og-hårdt tryllenumre er langt mere interessant end Fishers karakter. Den ros skal både filmen og Caplan have. Af nye ansigter er selvfølgelig vores alle sammen Potter-fyr Daniel Radcliffe. Det er selvfølgelig tyk ironi, at Radcliffe i filmen her spiller en karakter der tror langt mere på teknologien end magi. Generelt føles filmen langt hen ad vejen overfyldt på karakterfronten. For ud over The Four Horsemen, Dylan Rhodes og Radcliffe skal der også være plads til Michael Caine og Morgen Freeman der også havde biroller i den første film. De mange karakterplot kommer aldrig til at spille optimalt sammen, selvom filmen gør, hvad den kan for at kæde alle plotlinjerne sammen på forunderlig vis.

Første halvdel af filmen er klart den stærkeste. Sammenspillet og ping-pongeriet mellem The Four Horsemen fungerer fortrinligt, selvom første del virker langt mere som en heist-film end en egentlig tryllefilm. Det kommer der masser af magiske øjeblikke ud af. Herefter går det dog galt for filmen, der mest af alt prøver at overgå den første film i både overraskelser, kreativitet og effekter, og derfor ender 2’eren som en virkelig rodet affære. Desuden bliver de magiske numre så urealistiske, at det faktisk bliver for meget. Selvom 1’eren også havde masser af urealistiske øjeblikke, så var det til at overleve, men her i 2’eren bliver det bare for meget. Så storladne tryllenumre, der afhænger af så mange tilfældigheder og held føles bare ikke lige så underholdende, selvom det stadig er de gode der snyder de onde.

Der er allerede annonceret en 3’er, så Now You See Me bliver til en trilogi, og det er helt fint med mig. Historien føles stadig ikke afsluttet, og der er masser af hemmeligheder, der mangler at blive afsløret. Jeg håber bare, at man læser denne anmeldelse og tager både plot, karakterer og effekter til overvejelse, for jeg er desværre en smule skuffet over 2’eren, der simpelthen drukner i de mest urealistiske magiske effekter og alt for mange plotlinjer, der sjusket forsøges at blandes ind i hinanden. Now You See Me 2 får derfor kun 3 stjerner.

Ekstramateriale
Blu-Ray-udgaven af Now You See Me 2 inde holder følgende ekstramateriale:
• Audio Commentary with Director Jon M. Chu.
• The Art of the Ensemble
• You Can’t Look Away
• Bringing Magic to Life

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Now You See Me 2
Original Titel: Now You See Me 2
Premieredato: 27. oktober 2016
Instruktør: Jon M, Chu
Skuespillere: David Warshofsky, Morgan Freeman, Mark Ruffalo, Michael Caine, Woody Harrelson, Daniel Radcliffe, Sanaa Lathan, Jesse Eisenberg, Tsai Chin, Jay Chou, Lizzy Caplan, Dave Franco, Henry Lloyd-Hughes, William Henderson, Richard Laing, Brick Patrick
Spilletid: 129 min.
Selskab: Lionsgate, Nordisk Film, 2016
Genre: Action , Adventure , Humor
Link: http://www.nowyouseeme.movie






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...