Skriv en kommentar
Den 7-årige Osman bor i en lille støvet landsby i Østtyrkiet sammen med sin familie. Pludselig en dag styrter hans og familiens liv sammen, da de bliver forvist fra deres hjem, farfarens hus. Farfaren mener, at Osmans far Ali har vanæret familien. Ali har nemlig svært ved at forsørge sin familie, hvorfor han har forsøget at klare skærene ved at sælge sin kones tæpper.
Så mens hele landsbyen kigger på, samler Osman og hans familie under stor tumult, råb og tårer deres ejendele sammen for at flytte ud i et hastigt rejst telt uden for byen.
Familien kæmper nu for at stable en anstændig tilværelse på benene og ved at låne penge her og der og sælge et tæppe i ny og næ, starter de opførelsen af deres eget hus. De støder dog på flere vanskeligheder end nogensinde forventet, men bruddet mellem faren og farfaren er uigenkaldeligt, så Osmans familie må lære at klare sig selv.
Osman er ulykkelig over, at to mennesker, han elsker så højt, ikke kan finde ud af det sammen. I smug besøger han sin farfar og lytter til hans forbitrede ord om, at han har en uduelig og stædig søn. Hjemme ved sin egen far mærker Osman også et had og en bitterhed, som han slet ikke kan forstå. I samtaler med byens kloge mand og trubadur Asik henter Osman dog trøst og gode råd samt lytter til hans visdom, der senere skal hjælpe Osman gennem livet.
Osmans families gæld vokser og vokser, et uvejr sønderriver families halvfærdige drømmehus og kort tid efter rammes de af endnu en ubærlig tragedie. Endelig tilbyder Osmans bedsteforældre at hjælpe, men for sent! Der er sket uoprettelig menneskelig skade, og tilgivelse er ikke længere en mulighed. Derfor beslutter Osmans forældre sig for at prøve lykken i det fantastiske land Danmark, der annoncerer efter gæstearbejdere fra Tyrkiet. Familien må skilles, og Osman efterlades i Tyrkiet i 7 lange år.
Udgangspunktet i ”Omfavn mig måne” er ikke, hvordan de tyrkiske indvandrere klarer det meget anderledes liv i Danmark, men der gives snarere et indblik i, hvad der kan motivere mennesker til at emigrere. Filmen handler først og fremmest om almenmenneskelige problemstillinger og følelser, som uvenskab, stolthed, smerte og sorg. Det er en historie om, hvad man stiller op, når man rammes af en lammende sorg, eller når noget uigenkaldeligt er forbi.
Samtidig gives der også indblik i indvandrerproblematikken fra en anderledes vinkel end sædvanligt, en lidt mere menneskelig indgangsvinkel kan man hævde.
”Omfavn mig måne” er på mange måder en smuk film. Med sine nærmest poetiske billeder af den tyrkiske kultur og natur og sin stærke skildring af mennesket lever man sig som seer helt ind i sjælen på det tyrkiske folk. Til tider kan filmens historie dog mangle lidt fremdrift, og desuden kunne man ønske sig at få lidt mere indblik i, hvordan det siden hen er gået familien og mere om livet i Danmark.
