Skriv en kommentar
Hvorfor bliver der ved med at komme sådanne film? En utilpasset teenager ønsker at bryde løs fra sin surferklike og blive forfatter (hvad ellers?) Han søger forgæves ind på Stanford. Det meste af filmen går med, at han kæmper sig frem til en plads på det prestigefyldte universitet for så til sidst, da han bliver tilbudt pladsen, at takke nej, idet han erkender, at inspirationen til hans fortrinlige noveller kommer fra det sted, han voksede op; Orange County.
Colin Hanks (søn af Tom Hanks og bedst kendt fra tv-serien Roswell) spiller teenageren Shaun Brumder, som bruger det meste af sin tid sammen med vennerne på de store bølger ved den Californiske kyst. Efter en af vennernes dødsfald tager han sit liv op til revision og opdager, at det er forfatter, han skal være. Men det skal vise sig meget svært at slippe væk fra Orange County og det skal selvfølgelig også vise sig, at det slet ikke er meningen, at han skal slippe væk derfra.
I lang tid drømmer Shaun om en plads på engelskstudiet på Stanford og da han modtager afslag kaster han sig ud i en dristig kamp for at komme ind alligevel. I kampen assisteres han af sin dyreaktivistiske hippie-kæreste Ashley (Schuyler Fisk) og den altid skæve og tømmermændsplagede bror Lance (Jack Black). Resten af familien er ikke til megen hjælp: den alkoholiserede mor Cindy (Catherine O’Hara) og den stenrige far Bud (John Lithgow) har absolut ingen føling med knægten, og da parret ovenikøbet er separeret, er der ingen hjælp at hente fra denne side.
Shaun får dog sin Stanfordplads. Og så blot for at afvise den minuttet efter. Shaun kommer nemlig til nye erkendelser: at familien er det vigtige, at man ikke skal løbe fra der, hvorfra man er kommet, at inspirationen ligger gemt i de steder, man kender så godt.
Der er tale om en teenagekomedie tilsat intellektuel fnidder-fnadder og amerikanske moraler. Resultatet er rystende kedsommeligt. Havde man så blot holdt til enten pik- og fissehumor a la American Pie eller sand coming-of-age drama som mesterligt udført af Stephen Daldry i Billy Elliot for ikke at nævne hjemlige Bille August i film som Tro, Håb og Kærlighed. Filmen bliver et virvar af retninger, som ingen steder fører hen.
Det er ikke, som en mand ved stumfilmens endeligt skal have sagt, lyden som er sømmene til filmens ligkiste. Næh nej, det er film som Orange County.
