Skriv en kommentar
Parasittens infiltrering
Parasite handler om en fattig familie på fire bosat i en kælder i ubeskrivelig slum i Sydkorea. Til daglig folder de papkasser til det lokale pizzeria og prøver at opfange Wi-Fi signalet fra restauranten over deres kælderlejlighed. De bliver portrætteret som småsvindlere, der vil gøre alt for at få nogle penge, så de kan indgå i glansbilledet om et materialistisk, vestligt liv med smartphones og moderne tøj. Hertil er der nogle tankevækkende scener, som f.eks. de to søskende Ki-woo og Ki-jung, som krummer sig sammen ved siden af toilettet i kælderen, så de kan få Wi-Fi adgang og følge med i, hvad der sker på WhatsApp. Et billede, der på mange måder foregriber hele filmens tematik. I en anden scene ser man fra kældervinduet, at nogle folk er i gang med at afluse kvarteret for bakterier og skadedyr. Her ser familien sit snit til, under aftensmaden endda, at holde vinduet åbent, så de kan få gratis bakteriebekæmpelse.
En dag bliver sønnen Ki-woo kontaktet af en gammel skolekammerat, der foreslår ham at søge stillingen som barnepasser hos den velhavende og glamourøse Parks familie. Da hans egen familien er yderst fattig, tager Ki-woo imod tilbuddet.
Ki-woo bliver hurtigt ansat af den velhavende, men også yderst godtroende og overbekymrede matriark og herfra ser han sit snit til at skabe familievirksomhed. Inden længe er de rige blevet infiltreret af de fattige og Ki-woo, hans far, mor og søster er altså nu ansat i regi af den velhavende Parks familie og det er herfra, at filmen tager fart.
Både morsomt og angstprovokerende
At tage del i de forskellige krumspring som familien må begive sig ud i for at fastlåse sig et job hos den rige familie er til tider både morsomt, men også angstprovokerende, da vi er fuldt bevidste om den grelle betydning det vil have for familien, hvis de bliver afsløret i deres gerninger. Handlingsfremgangen er fortalt med overbevisende dramaturgisk præcision og der er vitterligt ikke et øjeblik, hvor man taber interessen.
En især interessant bedrift er måden hvorpå ens identifikation og samhørighed med karaktererne er gennemgående omskiftelige. Der er ikke én karakter i den her film, som man fra start til slut har sympati med. Og derfor fungerer filmen også eminent som et samfundskritisk- og satirisk værk, da den ikke formaner sig til stereotype karakteriseringer af den rige som ’den onde’ og som en endimensionel person uden omtanke for sine medmennesker. Og samtidig maler den heller ikke det ellers traditionelle billede af den fattige som en sagesløs stakkel, som vi øjeblikkeligt skal føle sympati med.
Det er altså en film der stiller store forventninger til sit publikum. For den er som nævnt i starten svær at definerer ud fra gængse genrekonventioner på grund af adskillige tonale skift gennem filmen, og samtidig besværliggøres vores moralske evaluering af karaktererne og i kraft heraf vores loyalitet. Vi får altså en rendyrket og autentisk følelse af menneskeheden uden omsvøb leveret i en flerlaget indpakning som blæser en bagover.
Parasite er en nuanceret filmperle med overdådige skuespilspræstationer, kreativt kameraarbejde og en gennemgående genial instruktion af Bong Joon Ho (Snowpiercer, Okja), der får en til at stille spørgsmål ved glorificeringen af materialisme, forskellen på rig og fattig, og i forlængelse heraf, hvem der i sandhed kan defineres som parasitten i det moderne samfund illustreret i filmen. Mesterligt!
