Skriv en kommentar
Efter små 3 måneders totalt biografmørke er der nu endelig lys for enden af projektorerne. Gensynsglæden med de bløde biografsæder kan man nu nydes i selskab med Bong Joon Hos fænomenale mesterværk Parasite, der oprindeligt havde premiere i de danske biografer til jul. Repremieren er dog en sort/hvid version, hvilket alligevel hører til sjældenhederne. Årsagen skal til dels findes i de omstændigheder filmindustrien befinder sig i i øjeblikket, hvor hele samlebåndet af filmproduktion samt distribution har været sat på stand by. En udfordring som gør at mange selskaber har udsat premierer idet at man med rette frygter en mindre omsætning fordi biografer som alle andre virksomheder er pålagt restriktioner for antallet af gæster. Ifølge instruktøren selv så havde han allerede en version i sort/hvid af Parasite klar inden den endelige film var færdig til urpremieren i Cannes sidste år. Han har sågar udtalt at denne udgave for ham fremstår renere samt at skuespillernes præstationer træder mere frem i det sort/hvide format. Det er store ord!
Parasite starter med at vores øjne falder på et lille tørrestativ med sokker, hvor fokusset langsomt skifter, så vi ser vinduet ud til gaden bagved. Vi er i en lille kælderlejlighed, hvor en familie på fire bor. Man fornemmer udover de små boligforhold ret hurtigt familiens kamp for overlevelse, da en manglende gratis wifi-forbindelse på nærmest komisk vis truer med at sætte en stopper for en mulig aftale med en pizzaforretning om at folde et stort parti pizzaæsker.
Heldigvis får sønnen Ki Woo (Woo-sik Choi) besøg af en gammel skolekammerat, der skal rejse til udlandet. Han vil gerne have Woo til at at overtage hans job som privatunderviser i engelsk for en rig families pige. Valget af Woo skyldes at vennen er blevet forelsket, og ikke kan udstå tanken om at en smart universitetsfyr potentielt skal forføre hans store kærlighed. Woo der ikke har nogle specielle færdigheder i engelsk er betænkelig, men vennen overtaler ham med ved at påpege at pigens mor, som vil stå for jobsamtalen, er naiv og nem at manipulere. Ganske rigtig får han nemt jobbet, og inden længe har hele den småsvindlende familie fået arbejde hos den rige familie, der bor i en modernistisk perle af et hus der kunne gøre de fleste arkitekter grønne af misundelse. Dongs søster Ki Jung (So-dam Park) ansættes som kunstterapeut for den rige families mindste barn, faren Ki Taek (Kang-ho Song) som privatchauffør for den travle direktørfar og endelig får moren Moon Guang (Jeong-eun Lee) arbejde som husets nye husholderske. Sidstnævntes job sikres efter en snedig plan, der er Olsenbanden værdig i sin kringlede spidsfindigheder, som går ud på at få smidt den forrige hushjælp på porten ved at fingere overfor værtsfamilien at hun er dødelig syg af tuberkulose. En opdigtet sydom som i virkeligheden kun er en slem allergi overfor ferskner.
Som filmens titel indikere er vores lille kernefamilie godt i gang med at snylte sig vej til et bedre liv. Et liv de fejrer ved at drikke sig fulde efter at værtsfamilien er taget væk på campingtur i et par dage. Sammen sidder de fire familiemedlemmer om aftenen imens et uvejr trækker op da det uventet ringer på døren. Den gamle husholderske står udenfor og tigger om at blive lukket ind. Hvad skal de gøre for ikke at blive opdaget?!
Selvom man har muligvis allerede har set Bong Joon Hos Parasite i farver, kan man roligt gå ind og se den igen. Ja, faktisk skylder man sig selv at gøre det, for forskellen er mere end bare et spørgsmål om farver. Det at se filmen i dette ”gamle” format gør at historien får et mere tidsløst perspektiv i retning af et eventyr, som eksempelvis konen i muddergrøften af brødrene Grimm. Samtidig fremstår billederne og klipningen skarpere i det sort/hvide format så små vigtige detaljer springer frem i denne unikke fortælling, som på den ene side er ufattelig flot, umanerlig sjov, undervejs uhyggelig og ikke mindst tankevækkende i sin samfundskritik af opdelingen mellem rig og fattig. Og så er filmens åbne slutning medvirkende til at man får stof til eftertanke. Parasite er sandt mesterværk som tåler et til flere gensyn.
