Wendy Darling ( Rachel Hurd-Wood ) bor sammen med sine 2 mindre brødre og sine forældre i det Edwardianske og noget snerpede London. Wendy nyder at værer barn og elsker at fortælle historier for sine søskende. Specielt historierne om den legendariske sørøver, kaptajn klo.
Uden for børnenes værelse sidder der imidlertid endnu en ivrig lytter til fortællingerne. Det er drengen Peter Pan ( Jeremy Sumpter ), der bor langt væk på den magiske ø, Ønskeøen. Ligesom Wendy, vil Peter heller ikke værer voksen og hver aften flyver han sammen med alfen Klokkeblomst ned til Wendys værelse for at lytte til hendes historier.
Wendys forældre er imidlertid ikke så glade for hendes barnlige historier og Wendys far ( Jason Isaacs ) forbyder hende derfor at fortælle flere af slagsen og i stedet for begynde at forberede sig på at blive voksen.
Netop den aften viser Peter Pan sig for Wendy og hendes brødre. Han inviterer dem med på eventyr til Ønskeøen, stedet hvor man ikke behøves at blive voksen.
Wendy og hendes brødre slår straks til og sammen med Peter Pan flyver de straks af sted, båret af lidt alfestøv og glade tanker.
På Ønskeøen begynder en sorgløs tilværelse hvor de bl.a. møder de glemte drenge, havfruer, indianere og kæmpekrokodillen med et tikkende ur i maven.
Men den bekymringsløse hverdag bliver snart ødelagt, da selveste Kaptajn Klo
( Jason Isaacs ) og hans vilde sørøvere truer med at ødelægge idyllen på Ønskeøen for altid. Peter Pan og Kaptajn Klo er gamle ærkefjender og snart må Wendy og hendes brødre også kæmpe imod den ondskabsfulde Klo.
Kampen bliver hård. For taber de går Ønskeøen tabt og barndommen vil blive tilsidesat af voksenlivet.
Instruktøren P.J. Hogan er søn af selveste Poul ” Crocodile Dundee ” Hogan.
Han har før instrueret MURIEL’S WEDDIND og MY BEST FRIEND’S WEDDING.
P.J. Hogan har altid ønsket at lave en filmatisering af J.M. Barrie’s bog fra 1911 PETER PAN AND WENDY. Det er en magisk, vidunderlig bog fyldt med eventyr, action og masser af humor. Samtidig er det også en meget bevægende bog, hvor de problematikker der kan forekomme i overgangen fra barn til voksen bliver skildret på bedste vis.
Peter Pan historien kender de fleste nok fra Disneys klassiske tegnefilm fra 1953.
Steven Spielberg prøvede at fange lidt af magien i hans stort anlagte film HOOK. Men den blev aldrig rigtig god. Måske fordi den ikke holdt sig til den originale historie. P.J. Hogan’s PETER PAN holder sig derimod meget til dens oprindelige forlæg.
I historien om drengen der ikke ville blive voksen, Peter Pan ligger der en dobbelttydning. Er det virkelig meningen, at man skal tro, at børnene stiller sig op i vindueskarmen og flyver af sted til Ønskeøen. Eller skal man i stedet forstille sig historien som et billede på, at Wendy siger farvel til sin barndom med en sidste fantastisk drøm. Under alle omstændigheder giver hvert scenarie publikum en stor og eventyrlig oplevelse.
Jeremy Sumpter der spiller Peter Pan indledte sin filmkarriere som ti-årig.
Han er kendt for sin rolle som den unge Adam Meiks i filmen FRAILTY fra 2001. Han har også været med i dramaserien JUST A DREAM fra 2002.
Kaptajn James Klo spilles fremragende af Jason Isaacs. ( Han spiller i øvrigt også børnenes far Hr. Darling. )
Jason Isaacs er nok mest kendt for sin skurkerolle i THE PATRIOT overfor Mel Gibson. Men mange husker nok også hans rolle som den mystiske Lucius Malfoy i den sidste Harry Potter film, HARRY POTTER AND THE CHAMBER OF SECRETS.
Rachel Hurd-Wood der spiller Wendy er hendes debut på det hvide lærred. Hun blev valgt til rollen ved en åben casting.
P.J. Hogan’s filmatisering af Peter Pan er en fantastisk eventyrfilm for børn i alle aldre. Den følger J.M. Barrie’s bog mere nøje end de forgående filmatiseringer. Alle de elskelige figurer er med: Smisk, Tiger Lilli, klokke Blomst, De Glemte Børn. Hunden Nanna og sidst men ikke mindst alle tiders værste/bedste skurk Kaptajn James klo. Der er selvfølgelig visse friheder som instruktøren har valgt at tage i brug for at få historien adapteret over i spillefilmsform. Men det hele er lavet i bogens oprindelige ånd og det klæder også de mange nye scener.
Alle børnene i PETER PAN spiller fremragende og Jason Isaacs leverer en Kaptajn Klo som man sent vil glemme. Ham er lige nøjagtig så ondskabsfuld og væmmelig som han skal værer.
Selvom man kender historien og ved hvad den vil ende med bliver man hele filmen igennem glædeligt overrasket over de mange spændende scener og flotte kulisser. Ønskeøen er i sandhed et magisk sted og specieleffekts folkene har formået at gøre den til et sådant.
De danske stemmer er flot afpasset med de originale og fungerer ganske godt.
PETER PAN er en fantastisk fortælling om det at gå fra barn til voksen. En ting vi alle har været, eller skal til at gå igennem, og måske derfor finder mange mennesker historien om drengen der ikke ville blive voksen, så fascinerende og spændende.
P.J. Hogan’s PETER PAN er en klassisk fortælling i ny indpakning anno 2004.
Det er lykkedes at lave en film der henvender sig til både børn og voksne. Så tænk glade tanker og flyv en tur til Ønskeøen og nyd eventyret om PETER PAN.