Frogger, Burger Time, Pac-Man, Super Mario, Donkey Kong, Paperboy, Tetris, Space Invaders og alle de andre. Ja, du husker dem sikkert fra de glade 80’ere, hvor disse arcade-spil var at finde på de såkaldte spilleklubber, eller som minimum på hver eneste burgerbar med respekt for sig selv. Nu kan du genopleve dem igen, men denne gang ikke lige i helterollen (hvis man ser bort fra den orange trompetnæse ved navn Q*bert), for her i Pixels forsøger disse computerspilsfigurer at overtage verden.
Ja, det lyder skørt, og for at gøre det hele mere skørt, så har instruktør Chris Columbus (manden bag bl.a de to første Harry Potter-film) hyret skrigebaby’en Adam Sandler til at larme og skabe sig lige så åndssvagt som han plejer. Sandler spiller en tidligere arcademester, som bliver sat til at redde verden, da han og en lille håndfuld andre er de eneste der kender de mønstre som spilfigurerne bevæger sig i. Blandt disse finder vi Kevin James (som kun er marginalt mere underholdende end Sandler), som er blevet tildelt rollen som inkompetent amerikansk præsident. Vi smider da også lige en selvglad dværg med i puljen, og til det støver vi lige en vis Lannister af. Ja, Peter Dinklage fra Game Of Thrones udstyres med Steffi Graf-hår og borgmesterskæg… Læg dertil nogle halvsløje gæste-præstationer af ikoner som Dan Aykroyd, Brian Cox og Sean Bean og en række cameos fra Martha Stewart, Serena Williams og selveste Eminem (der lægger stemme til Max Headroom), ja, så er paletten komplet. Desværre komplet tåbelig.
Heldigvis bibringer de mange pixels så den underholdning, som ikke er til at vride ud af det samlede cast af mennesker. Det er såmænd sjovt at se computerheltene i hjernevaskede afskygninger, som bliver brutale og viser hidtil ukendt følelsesvirksomhed som vrede, aggressioner og smadrelyst. Man skal muligvis have kendskab til arcadeverdenen for at føle sig bare nogenlunde tilpas i denne sci-fi-komedie. I en tid hvor diverse priser har stort fokus, og her tænker jeg på Golden Globes og Oscars, så må Pixels tage til takke med nomineringer til den lidet flaterende Razzie-award. Det Gyldne Hindbær har i årevis været en fast bestanddel af filmmarkedet, og det er vel at mærke en ”modsat” pris, som hylder (om man vil) årets værste filmoplevelser. Filmen har fået flere nomineringer, herunder værste skuespiller og værste film. Man forstår det egentlig godt, men som sagt så har den trods alt flere lyspunkter. Den intensive biljagt mod Pac-Man, kampen mod Donkey Kong og den fabelagtige shoot-out i Hyde Park mod Centipede. Kan man rette fokus mod dette – og det kunne jeg – så er det muligt at fremstampe lidt velbehag.
Pixels fungerer til dels som sci-fi-værk, dog uden at man skal tage den alvorligt. Som komedie er der ikke meget at komme efter. Jeg forbarmer mig dog på Pac-Mans vegne og tildeler 3 stjerner.
Udgivelsen indeholder rigtig meget bonusmateriale. Alle pixel-”skurke” har fået tildelt hver deres sektion, hvor der er individuel fem minutters berømmelse. Du kan også se hvordan skaberne ønskede at hylde manden bag Pac-Man spillet, ved at tildele ham en lille gæsterolle i filmen. Du kan også opleve musikvideoen til titelsangen ”Game On” og se et fotogalleri fra Pixels. Dette er blot nogle af de ekstrabidder som er lagt på skiven.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.