Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Pretty Little Liars - The Complete Fourth Season

29. november 2014 af Carsten Skov

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Pretty Little Liars - The Complete Fourth Season billede

Man skal ikke lade sig narre af de 4 kønne piger på boksen. De bærer på grumme hemmeligheder, nu på 4. sæson.

Serien handler om stort og småt blandt highschool-ungdommen i den fiktive by Rosewood i Philadelphia. På overfladen kønt og uskyldigt, men der skal ikke kradses meget i overfladen, før der vælter et mylder af skeletter ud af skabene.

Oprindeligt var der 5 veninder, som holdt sammen gennem tykt og tyndt, indtil den skæbnesvangre nat, hvor Alison DiLaurentis, gruppens uformelle boss, forsvinder. I tiden derefter begynder de 4 tilbageværende piger, løsslupne Aria, bogormen Spencer, neutoriske Hanna og sportsnørden Emily, at modtage sms-beskeder fra mystiske og ukendte A. Er det Alison, der selv om hun er blevet begravet på okkult vis er vendt tilbage for at plage sine tidligere veninder? Der kommer en ny person ind hist og en politibetjent her, som har stukket sin næse i sporet for at finde ud af, hvad der reelt skete med Alison hin nat.

Seriens setup kan langt hen ad vejen betegnes som en ungdommelig udgave af ”Desperate Housewives”, krydset med den okkulte feeling fra diverse vampyr-serier og tilsat et drys ordinært teenage-konfliktstof for at tage den værste smag af politisk ukorrekthed. ABC, seriens producent, vil jo gerne kunne opnå høje seertal i Guds eget land.

Dialogen appellerer ikke just til stor eftertænksomt – eller til litterære priser. Til gengæld bliver den afleveret skarpt – med et glimt i øjet – og effektfuldt understøttet af en overvejende mørk lyssætning, der fint understreger det okkulte drama. Serien går dermed ikke efter at blive taget så pokkers alvorligt, hvilket i grunden er ærgerligt, når nu den i øvrigt inddrager emner stofmisbrug, udfordrende påklædning og – gys - seksuelle relationer mellem personer af samme køn.

Der er noget grundlæggende forfriskende over et drama, der flytter fokus fra en eller anden åh så stakkels forfulgt uskyldighed til Alison, der som serien skrider frem, viser sig at stå bag ondsindet sladder, practical jokes i samme skuffe og ikke at gå af vejen for at stikke en kniv i ryggen på sine nære venner. Tilsvarende er det grundlæggende for plottet og dets mix af genrer, at man ikke kan stole på noget eller nogen. Det giver den der utrygge spænding, som gør at man hænger ved derude foran skærmen, hvad enten man et afsnit ad gangen på TV eller Netflix eller man ser en samlet sæson på snart gammeldags DVD-maner.

Det sidste afslører imidlertid svagheden i seriens plot. Det er ikke så afgørende, hvilken retning A’s chikane tager over for de 4 piger og hvilke afsløringer af den egentlige sammenhæng, der måtte blive bragt til torvs. Historien er båret af en soap-dramaets inerti, der ikke bærer frem mod klimaks og konklusion, men blot mod nye afsnit og sæsoner. Konstruktionen i denne 4. sæson viser da også småt en vis metaltræthed. Ekstramaterialet i form af et par features om produktion og plot føjer ikke afgørende ekstra information til. Det samme gælder de slettede scener, der også indgår i boksen.

Jeg kan dog ikke undgå at more mig og lade mig rive med af de kønne små løgneres muntre og letbenede fortrædeligheder. Det er letfordøjelig og veludført underholdning. Det unge publikum kan se sig spejlet i personernes fortrædeligheder – og deres forældre kan få bekræftet – om end grundlaget er letbenet fiktion – at ungdommen opfører sig grimt. Jeg håber, at genrationerne i virkelighedens verden er bedre i stand til at tale sammen end på skærmen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Warner Home Video

Titel: Pretty Little Liars - The Complete Fourth Season
Original Titel: Pretty Little Liars - The Complete Fourth Season
Premieredato: 29. november 2014
Instruktør: Norman Buckley, Ron LAgomarsino, Chad Lowe
Skuespillere: Troian Bellisario, Ashley Benson, Lucy Hale, Laura Leighton, Shay Mitchell, Ian Harding
Spilletid: 1010 min.
Selskab: ABC Family, Alloy Entertainment, Warner Horizon Television 2013
Genre: Drama , Gyser
Link: http://abcfamily.go.com/shows/pretty-little-liars







banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...