Skriv en kommentar
Dastan (Jake Gyllenhaal) bliver som lille adopteret af den persiske kong Sharaman, som beundrer hans mod og rene hjerte. Han vokser op sammen kongens to sønner Tus (Richard Coyle) og Garsiv (Toby Kebbell) og onkel Nizam (Ben Kingsley), og ligger hans fattige barndom på gaderne bag sig.
Da de tre sønner i farens fravær beordrer et angreb på den hellige by Alamut, kommer Dastan i besiddelse af den daggert med Tidens Sand, som tillader en at gå et minut tilbage i tiden og ændre tidens gang. Dastan bliver derefter beskyldt for mordet på den tilbagevendende konge og ”far” og er nu tvunget ud en flugt med Alamuts prinsesse Tamina (Gemma Arterton) fra alt og alle. Dastan må nu rense sit navn og finde sandheden med hvem der slog kongen ihjel og hvordan den mystiske daggert spiller ind i hele komplottet.
Prince of Persia er endnu en filmindspilning af et kendt videospil af samme titel. Filmens holder sig dog mest til spil-universets regler, frem for at adapterer spillets historie. I spillet kan Dastan hoppe og springe overnaturligt langt og dette er taget med over i filmens verden inspireret af det moderne parkour, som vi snart ser i de fleste actionfilm i dag.
Jerry Bruckheimer har endnu engang ansvaret for at producerer denne kæmpe Hollywood blockbuster, som han tidligere har haft succes med i The transformers, The Rock, Bad Boys, Pearl Harbour , Pirates of Caribian serien osv osv. Det er som om, at han har formået, at få hans navn som synonym med en denne slags genre: Stort opsat, tekniske ekstravagante Hollywood Action Blockbuster film – Man ved nogenlunde man skal forvente, når man ser hans navn på plakaten.
Lidt mere usædvanligt er det, at det er Mike Newell, som instruerer filmen frem for en mere etableret actionfilm instruktør. Newell som tidligere har instrueret ”Fire Bryllupper og en Begravelse”, ”Donnie Brasco” og ”Mona Lisa Smile”. Men med en enkel Harry Potter film på CV’et (Harry Potter and the Goblet of Fire), har Newell vist sig som en person, der kan tackle denne genre. Og med Prince of Persia viser han igen, at det, at lave tempofyldte underholdende actionfilm, ikke er noget som han er uduelig til.
For selvom Prince of Persia langt fra er et mesterværk, som vil gå over historien, vil det være unfair at sige, at filmen ikke fungerer efter hensigten; at underholde. Den ene hæsblæsende actionsekvens bliver afløst efter den anden. Netop som man, ligesom karaktererne Dastan og Tamina tror, at man får ro til at trække vejret og man tror, at de vil give hinanden det forløsende filmkys, flyver pile og knive igen om ørerne på dem, og de må fortsætte den konstante flugt fra alle og enhver. Temaet om hvem man kan stole på, er evigt tilbagevendende, da det viser sig, at selv ikke sin nærmeste familie, har rent mel i posen.
Selvom filmen har fået et ”tilladt for børn over 11” rating, behøver man langt fra have dennes alders intelligens, for at kunne følge med. Tværtimod vil jeg påstå, at selv de mindste vil kunne følge med, da alt bliver skåret ud i pap, eller skulle jeg sige; tegnet i det fineste sand. Filmens elementer bliver gentagende gange af karaktererne udpenslet til os i den konstrueret og til tider anstrengende dialog, så selv om man havde været ude og købe ekstra popcorn, får man lige opsummeret hvordan tingene hænger sammen, når man kommer tilbage.
Men det hele går selvfølgelig ud på at underholde, og selvom det måske er overraskende at filmen ikke er blevet opgraderet til 3D, kan man ”nøjes” med at lade sig rive med af computereffekterne. Jake Gyllenhal viser sig som en overbevisende action helt med et glimt i øjet – det er nok ikke hans sidste actionfilm, mens Gemma Arterton virker lidt malplaceret med britisk accent, men spiller naturligt med stor selvtillid.
