Skriv en kommentar
Ved prisuddelingen i Cannes tidligere på året blev det ikke til palmer for danske Lars von Trier og hans samfundskritiske Dogville, der måtte set sig overhalet af Gus van Sant og hans ’Elephant’. Det blev det derimod for den unge, danske nykommer, Christoffer Boe, der med ’Reconstruction’ viste, at Danmark fordrer andet og så meget mere end Lars von Triers socialrealistiske samfundsrevserier og Anders Thomas Jensens drengerøvsmanuskripter. Filmen fik nemlig, og det ganske fortjent, festivalens camera d’or – en pris der uddeles for bedste screenede debutfilm.
Og ’Reconstruction’ besidder da også mesterlige træk i alle afskygninger. Fortællestilen er helt unik og antyder en skarp inspiration fra netop Lars von Trier, symbolikken er fænomenal og dialogerne falder klart og præcist og udbasuneres af Nikolaj Lie Kaas og svenske Maria Bonnevie, der begge er blændende i de bærende roller. Men også manuskriptet er i særklasse. Vi kender kun alt for godt historien om to elskende, der tilfældigt mødes over en weekend og følger deres drifter og erotiske fantasier. Men her følger Christoffer Boe de to elskende, Alex og Aimee helt til døren og stiller dem over for de valg, de bliver nødt til at tage for at være sammen. Det handler om kærligheden, det tilfældige møde og modet til at følge sit hjerte.
Det ’sandhed og konsekvens’-søgende kærlighedsdrama, ikke uden en snert film noir, følger fotografen Alex (Nikolaj Lie Kaas) og den underskønne Aimee (Maria Bonnevie), der tilfældigt mødes og forelsker sig, selv om de hver især har henholdsvis kæreste og ægtemand. Det er et spørgsmål om at træffe nogle valg og, måske, følge sine drømmes mål. For mens deres kortvarige, men intense affære står på – hele forløbet udvikler sig over en weekend - bliver de københavnske omgivelser og venskaber dem mere og mere fremmedgjorte og uvirkelige. Efterhånden må det stå dem klart, at de har foretaget valg, der vil have konsekvenser. Er de mon parate til at opgive fortiden og det nuværende liv for det, der måske blot er en forbipasserende kærlighedsaffære men lige så vel kan være deres livs kærlighed? Er Alex klar til at opgive kæresten, Simone (Maria Bonnevie) og er Aimee klar til at opgive August (Krister Henriksson)?
Det er humlen i dette mesterværk, der ikke besidder svage sider. ’Reconstruction’ er, skåret ind til benet, den klassiske historie om kærlighedens valg og konsekvenser. Hvad er der at vinde, og hvad er der at miste? Men Christoffer Boe og Mogens Rukov har vendt hele scenariet på hovedet, trukket vrangen ud på kærlighedens krinkelkroge og været fødselshjælpere til et uforglemmeligt mesterværk.
Visuelt er det en animerende og dreven oplevelse, der markerer en milepæl i den danske filmhistorie. Fortællestilen er helt unik og giver symbolikken særstatus og stort råderum over handlingens budskab. Det er dødlækkert, når symbolikken i den grad blæser temaet op på det hvide lærred og på anderledes vis afskærer Alex fra det omgivende København og vennerne. Det giver en anderledes fortællerytme, der samtidig er fyldt med skarpe, velplacerede dialoger. Det er imponerende godt klippet. Billederne er grynede og tonet i dystre, mørke farver. Har vi mon fået en ny Lars von Trier? Inspirationen er i hvert fald til stede.
I Alex og Aimee befinder sig to aldeles krævende roller. De er bærende og en egentlig styrkeprøve for filmen som helhed. Men både Nikolaj Lie Kaas, der blev udnævnt som shooting star på Berlinalen, og Maria Bonnevie, er blændende og giver karakterne den fornødne styrke og vitalitet – og hinanden den fornødne kærlighed.
Bag alt det ydre har makkerparret Rukov / Boe tilmed fundet ind til ’den gode historie’. Kærlighedens karrussel drejes rundt af valg, tilfældigheder og konsekvenser. Det er historien om to menneskers tilfældige møde og flugt fra faste forhold. Det er en enkel historie, der flettet sammen med fortællerytme, stil og udtryk virker umådeligt kompleks og sofistikeret. Der hersker ingen tvivl. Et mesterværk har set dagens lys. Og måske har Danmark også fået en ny auteur i Christoffer Boe?
