Skriv en kommentar
Mick (Lars Brygmann) ryger ud og ind af de danske fængsler for at afsone domme for at stjæle skrot. Ikke meget bedre går det for Micks voksne søn Tom (Jakob Cedergren), der i filmens start bliver løsladt efter at have afsonet en dom for videresalg af narkotika. Forholdet mellem far og søn er mildest talt køligt. Alligevel spørger Tom om Mick og dennes ven Kenneth (Nikolaj Coster Waldau) kan hjælpe til i et kunstrøveri på kunstmuseet Virumgård. Mick indvilliger, og uden de store problemer får Mick og Kenneth stjålet et billede, som de tror er det, Toms forbindelse har bestilt. Da de kommer tilbage med billede viser det sig imidlertid, at de har stjålet det forkerte billede, og at de nu står med et Rembrandt billede til en værdi af 100 millioner kroner. Lige pludselig er vores hovedpersoner havnet midt i en heksekedel, hvor politiet sætter alt ind på at fange de "professionelle" kunst-tyve, og der udloves en dusør på 1½ million til dem, der kan komme med oplysninger, der kan føre til opklaring af Danmarks største kunsttyveri! Spørgsmålet er nu, om det kan lykkedes for Mick og Tom at score den store gevinst på billedet, eller om byttet simpelthen er for varmt til, at det overhovedet kan afsættes. En alt eller intet situation.
"Rembrandt" er instruktøren Jannik Johansens første spillefilm. Manuskriptet er skrevet sammen med Anders Thomas Jensen ("De grønne slagtere", "Blinkende lygter"), og det er blevet meget vellykket. Især filmens dialoger er i en klasse for sig, idet diskussionerne mellem de mere og mere desperate hovedpersoner både er voldsomt morsomme og skærende realistiske. Om filmen udtaler Jannik Johansen: "..Mit ønske har været at lave en karakterdrevet underholdningsfilm om mennesker uden værdier og fornemmelse af tid. Om svigt og arvesynd og de få øjeblikke i livet, hvor muligheden for oprejsning og bodsøvelse opstår, og hvor man ved en blanding af skæbnens gunst og egenvilje viser sig i stand til at gribe og udnytte den mulighed". I filmen er Micks fader (Ole Ernst) også en del af det kriminelle miljø, og skildringen af tre generationer giver Johansen mulighed for både at sætte et socialrealistisk fokus, og er samtidig med til at give filmen dybde gennem beskrivelsen af uforløste følelser og spændinger mellem de tre generationer. Her leverer især Lars Brygmann og Jakob Cedergren nuancerede og troværdige skuespillerpræstationer som far og søn i et barsk miljø med brudte drømme og ringe håb for fremtiden. I øvrigt er det for begges vedkommende deres første store hovedrolle i dansk film, og det gør ikke præstationerne mindre imponerende. Som spændingsfilm er filmen også ganske vellykket, men til gengæld er der ikke så meget gåde over selve plottet og krimidelen. Her er alt serveret, og der efterlades ikke meget at regne ud for tilskueren. Det gør nu heller ikke så meget – eftersom filmen er inspireret af en virkelig begivenhed har man jo et vist forhåndskendskab til handlingen. Filmen kan dog varmt anbefales, hvilket ikke mindst skyldes gode skuespillerpræstationer over hele linjen.
