Skriv en kommentar
For tredje gang blænder jeg op for en dokumentarfilm fra det europæiske udgivelsesselskab Walk This Way, der har særlig fokus på mindre filmnationers filmkunst, og for tredje gang dykker jeg ned i en niche, som man ærlig talt er nødt til at have en hvis interesse for, for at kunne nyde filmen. Det har i mine tidligere anmeldelser handlet om data og dataregler i den tyske Democracy (2015) og om den menneskelige reproduktion i den østrigske Future Baby (2016). Denne gang dykkes der helt ned i den franske balletmester Benjamin Millepied og hans første opsætning på det store Paris Opera House.
Reset eller Relève: Histoire d’une Création, som den hedder på fransk, tager os bag kulissen og viser den kreative proces hos en af moderne dans' smukkeste sind. Benjamin Millepied lod Thierry Demaizière og Alban Teurlai følge ham med et kamera i tre måneder for at optage hans kreative arbejde lige fra de første øvelser til premieren. Det er den totale fordybelse, som sætter os i stand til at sætte pris på mandens kreativitet, hans engagement og alt det hårde arbejde, der førte til, at han blev udvalgt som direktør for dans på Paris Opera House.
Benjamin Millepied ringer næppe den store klokke hos den almene filmseer, men manden har faktisk været inde over en rigtig kendt titel, nemlig Darren Aronofskys intense og isnende Black Swan (2010) med Natalie Portman og Mila Kunis i hovedrollerne. Her har Millepied stået for koreografien til filmens mange balletscener. Denne gang dykker vi så ned i selve processen med at få opsat Millepieds første balletopsætning som direktør for det verdensberømte Paris Opera House. Vi følger de mange samtaler som Millepied har med sine dansere og medarbejdere, de mange træningstimer der lægger bag et show, samt optagelser fra selve showet. Det er backstage-optagelser, der for balletinteresserede helt sikkert vil være spændende, men for den almene seer er det altså kedeligt. Som filminteresseret så er kendskabet til ballet højest sandsynligt begrænset til førnævnte film, Black Swan, samt en ung engelsk fyr ved navn Billy Elliott (2000), og Reset gør absolut intet for at forbedre dette balletforhold. Jeg kan sagtens se, at ballet er en enormt krævende kunstform, der kræver sindssygt hårdt arbejde og samtidig talent, men har man ikke interessen, så kan filmen ikke anbefales, for den er henvendt til kendere. Der opstår hverken sønderlige problemer for Millepied og dokumentaren er på ingen måde kontroversiel.
Reset henvender sig altså balletinteresserede, og er man i den kategori, så vil man nok finde filmen ganske spændende og interessant, fordi man netop får et blik og bag kulisserne og et indblik i selve processen, men som dokumentar for den normale filmseer, så er Reset simpelthen for kedelig og ensformig i sin fremstilling af balletkunsten.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount
