Skriv en kommentar
Tre medarbejdere i en bank i en lille, forladt ørken-by planlægger uafhængigt af hinanden at plyndre banken i den samme weekend. De har alle tre vidt forskellige motiver; Bankbestyreren Rick (Joshua Leonard) har netop gjort det forbi med en af sine ansatte Sheila (Alicia Silverstone), så hendes motiv for at plyndre banken er ren og skær hævn. Banken har allerede været udsat for et røveri, og skulle uheldet være ude igen, bliver Rick fyret med øjeblikkelig virkning.
Woods (Woody Harrelson) er derimod sur på selve banksystemet. Han føler sig snydt for sin belønning for mange års god og loyal tjeneste i banken. Lønforhøjelsen på 50 cent i timen tog han som en utilgivelig fornærmelse.
Og sidst møder vi Stu spillet af Paulo Costanzo, der simpelthen lader sig friste af, at bankens bunker af penge blot ligger ubrugt i pengeskabet weekenden over. Altså kunne man jo ganske ubemærket låne en god sæk penge med til Las Vegas, satse dem alle på rouletten og stikke en gevinst på 10.000 i egen lomme - hvis altså kuglen lander på sort. Det er farligt spil, så det er selvfølgelig med neglebidende sindsstemning, at Stu og hans kammerat drager til den store, farlige spilleby med bankens penge i lommen.
Samtidig følger vi tøjekspedienten Shmally (Rachel Leigh Cook), en dyrerettighedsforkæmper med hang til live-rollespil, som planlægger en grusom hævn mod den lokale millionær Charles Merchant (John Cleese). Han har nemlig gjort sig skyldig i dyremishandling af en and, hvis afkom nu bor hos Shmally.
Filmen starter godt ud med sjov og hurtig klipning, spring i tid og sted og alle de spøjse typer i den lille ørken-by, vi introduceres for. Grundideen er en sjov fortælling og en ekspressiv fortælleform.
Men det bliver lynhurtigt lidt rodet, for fortællingens struktur glider sammen i en falde-på-halen komik, der flere gange er pinligt usjov. Det ellers udmærkede udgangspunkt med de fire sideløbende historier, der sidst skal kædes sammen, føres ikke igennem. Og det er synd, for det er her og så i det overdrevne, næsten hysterisk komiske, at filmen tabes på gulvet.
Altså ikke en særlig velkomponeret film, dog er skuespilpræstationerne værd at nævne ligesom filmens karikaturer af personer. Woody Harrelson som langhåret eneboer og John Cleese som den excentriske millionær er værd at nævne som et par af filmens højdepunkter.
Alt i alt er ”Robbery”, hvad man kan kalde en middelmådig, underholdende slå-hjernen-fra-søndagsfilm uden det store indhold, men med al den sjov og spas og halløj man overhovedet kan ønske sig. Og det er på de præmisser, filmen må og skal bedømmes ud fra. Filmen underholder godt hele vejen igennem, og så er det faktisk befriende, at ”Robbery” ”bare” er en sjov film, hvor der ikke absolut skal påduttes en morale eller et højere budskab til sidst. Den slags film skal der også være plads til – især i disse kridtstregs-tider!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
