Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Sådan Træner Du Din Drage

19. november 2010 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Sådan Træner Du Din Drage billede

Ung vikingedreng i flammende bekendtskab

Så er der underholdning klar til animations-elskere. Et dragende eventyr er netop udkommet på dvd og blu-ray. Skabelonen er som vi kender den med en upåagtet type, som redder æren og bliver en helt. Denne gang sat i scene i vikingetiden, hvor den tynde splejs Hikke lever som sin fars fejlskud. Hikke egner sig ikke rigtig til at slås, og det er faktisk en meget vigtig egenskab blandt vikingerne, da de meget ofte angribes af drager. Ved et tilfælde lykkes det Hikke at fange dragen Natskygge, men i stedet for at dræbe den og vinde et trofæ til egen prestige, slipper han Natskygge fri.

Dette bliver starten på et usædvanligt venskab, hvor Hikke træner Natskygge og gør den til sin loyale hjælper. Hikkes far, som er høvding af samfundet, ved intet om dette, lige indtil Hikke skal til eksamen i dragekamp. Det går galt, og Natskygge kommer sin unge ven til undsætning. Blot for at se sig selv fanget af Hikkes griske far, der vil bruge Natskygge til at finde dragernes rede. Et møde som bliver ekstremt skæbnesvangert, og som kun kan udbedres ved at duo'en Hikke/Natskygge tager affære...

DreamWorks har skabt endnu et flot visuelt værk, som ganske vist ikke har samme handlingsmætning og humor som tidligere film. Det ændrer dog ikke på at der for så vidt er nok at tage sig til, og rammen for en stor familieoplevelse er i alt fald til stede. Det er tematiseringen af at ung og kvik er bedre end gammel og storskrydende. Det er også en påmindelse om at man ikke altid skal skue hunden på hårene. Det viser sig nemlig at være af ren overlevelse at dragerne angriber vikingernes by, og ikke at det pure ondskab. Forklaringen herpå vil jeg ikke afsløre, da det skal opleves undervejs. De underkuede bliver helte – mens de barske må sande at de måske ikke er så barske endda.

Historien bakkes op af de klassiske figurer som vores hovedpersons side-kick, hans hemmelige kærlighed og så to tåbelige døgenigte – for ikke glemme den altdominerende far og dennes ikke nær så snu assistent. Rammer som vi har set tusind gange, men som fastholdes som skridsikker fundament for de fleste animations-tilbud for tiden. Dragerne findes også i alle mulige farver, størrelse og med alskens færdigheder, så et parallelt mønster til vikingerne ses ligeledes.

Filmen er baseret på serien af ”Sådan træner du...”-bøger skrevet af Cressida Cowell. Opgaven er lagt i hænderne på Chris Sanders og Dean DeBlois, og de er sluppet hæderligt fra adaptionen. Stemmerne er leveret af Jay Baruchel og TJ Miller (begge er aktuelle i en anden netop anmeldt blu-ray, nemlig She's Out Of My League aka Overscoring). Gerard Butler (Gamer, Nådeløs Hævn, 300) samt de 2 komikere Jonah Hill (SuperBad) og Christopher Mintz-Plasse (Kick-Ass) giver den også som gumpetunge vikinger med hver deres særegne accent.

Ekstra materialet er simpelthen i særklasse. Den helt store bonus får man via den 16 minutter lange ekstra film ”Legenden om Bensnapper”, hvor Hikke og hans venner følges med høvding-assistenten Gorbert i jagten på dragen Bensnapper. En drage Gorbert mener er noget af det farligste han nogensinde har stået overfor, hvorfor de unge drenge også gang på gang må lægge øre til Gorberts ”troværdige” historier. I ekstra materialet finder du også vejledning i at lære at tegne drager, du kan finde en jukebox med musikvideoer fra andre animerede Dreamworks-film, f.eks. Shrek og Kung Fu Panda. Du kan også tage en vikinge-personlighedstest og se vikingerne folde sig ud i vinter-olympiske lege. Lær mere om forfatteren til bogserien og se slettede scener som ikke kom med i den endelige version. Ja, og meget meget mere... Simpelthen et overflødighedshorn, og med til at gøre denne udgivelse ekstra sjov for de yngste.

En flot samlet udgivelse, men når det kommer til karakter-bedømmelsen så holder jeg mig en anelse tilbage. Det er som sagt en visuelt stærk film, men handlingsmæssigt er vi i kendt miljø der ikke overrasker og som er komplet forudsigeligt. Det er det unge publikum nok ligeglade med og vil nok synes at de 4 stjerner er lavt sat.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Sådan Træner Du Din Drage
Original Titel: How To Train Your Dragon
Premieredato: 2. november 2010
Instruktør: Chris Sanders, Dean DeBlois
Skuespillere: Jay Baruchel, Gerard Butler, Kristen Wiig, Jonah Hill, Christopher Mintz-Plasse
Spilletid: 98 min.
Selskab: DreamWorks, 2010
Genre: Tegne- og animationsfilm





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...