Terrorangreb er en bestemt ikke nogen moderne opfindelse. Syn for sagen får man i Hitchcocks ”Sabotage” (1936), som effektmæssigt kulminerer med en bombe, der sprænger ombord på en bus i Londons tætte trafik. Forud for denne sprængning er gået en intrigant fortælling om terrorens væsen og ikke mindst, hvad den betyder for de mennesker, der befinder sig tæt inde på livet af terroristen.
Terroristen i ”Sabotage” er nemlig en helt almindelig mand, biografejer Karl Anton Verloc, der sammen med sin kone driver Cinema Bijou i hjertet af London. Konen ved intet om sin mands farlige bijobberi, og egentlig er man som tilskuer også noget i tvivl om bevæggrundene for Verlocs kriminelle virke. Er han idealist, eller er han tvunget ud i det? Klart svar får man aldrig. Til gengæld kan man som tilskuer opleve en yderst seværdig og gribende beretning Verloc og familien. Filmen er nemlig ikke så meget en thriller eller en krimi, som den er et menneskedrama, der for alvor komme tæt på de uheldige skæbner omkring Verloc. Ægteskabets blinde tillid er blændende iscenesat af Hitchcock. Kun snært af mistro vises i elegante close-ups. Efter mange års kærlighed, tror man jo nok, at man kender hinanden.
Det litterære forlæg til Sabotage er en fortælling af Josepth Conrad, der vel mest er kendt for romanen Heart of Darkness, som inspirerede Coppola til Apocalypse Now og ikke midst General Kurtz-figuren. Conrad er eminent til at karakterskildringer i den dystre ende af skalaen, og de er mesterligt overført i Hitchcocks film. Spændingen forceres ikke. Vi bliver ved karaktererne og får forståelse for de nuancer, der er i spil. De samme gælder for de fine detaljer i miljøskildringen af Londons varierede bydele; fra vaudeville-gaderne til de fattiges gyder.
Filmisk viser Hitchcock allerede her tidligt i sin karriere, hvad der er i vente. Modige indstillinger er der mange af. Som når han eksempelvis vælger at filme en hel samtale mellem to fordækte mænd bagfra eller når et akvarium i zoologisk have pludselig overblændes til et billede af Londons gader, der går i opløsning for derefter at vise akvariet med fisk der synes forvirrede. Et visuelt varsel om det, der kommer. Og et godt eksempel på, hvad Kuleshov-effekten kan bruges til – når to billeder kolliderer og tanker sættes i gang.
”Sabotage” er et yderst vellykket værk, der på behændig vis mikser thrillergenrens spænding og mystik med dramaet socialrealistiske menneskeskildringer.
EKSTRA MATERIALE:
Intet af det. Så ingen stjerner her.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion Film.