Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg tror Nicolas Cage går efter rekorden. Manden er med i et hav af Hollywood film, og virker nærmest evig biografaktuel. Han virker bedøvende ligeglad med en films kvalitet, og jeg har en idé om, at han takker ja til alt han får serveret. Som jeg også har nævnt før, er manden med i ca. en god film hver femte år, og eftersom Kick-Ass stadig er fra sidste år. Kan vi se frem til en røvfuld røvelendige film fra mandens side i den nærmeste fremtid. Cage er ingenlunde en direkte dårlig skuespiller. Det er selvfølgelig nemt at udpege tidspunkter hvor han ikke fungerer, og leverer sine replikker som en mekanisk dukke uden følelse. Finder man dog frem til hans ene gode film hver femte år, er det også nemt at udpege øjeblikke hvor han fungerer. Han kan nemlig sagtens levere varen, men det kræver også en ordentlig rolle og glimrende instruktion. Det er måske store krav for en af Hollywoods største skuespillere, hvor andre kan levere varen på trods af et dårligt manuskript. I ”Season Of The Witch” klarer manden sig dog udmærket trods de mange problemer. Ganske vist befinder vi os i pestens middelalder, hvor Cage og Ron Perlman igennem filmen nærmest lyder som et umage politimakkerpar fra nutiden, men deres ping pong og kemi virker fin til lidt let underholdning. Lidt tungere virker Nicolas Cages hår. I ”Con Air” oplevede vi ham som langhåret, og vist også et par gange siden, og nu er vi så heldige at opleve det igen. Cage har mange titler som skuespiller, men ”mest fjollede hår” er bestemt en af dem, han har gjort sig fuldkommen fortjent til.
Efter en lettere ligegyldig introsekvens der indeholder både mord på civilbefolkningen, en vaskeægte heks og utallige kampscener fra korsriddernes mange kampe, bliver der taget hul på historien. ”Season Of The Witch” vil gerne have, at vi sluger en masse fiktion, prutter det ud og kalder det fakta, hvor bl.a. heksenes eksistens som onde væsener og pestens opståen og spredning værende deres skyld bliver præsenteret for os. Alt dette er såmænd fint nok, selvom mit egentlige personlige had til religion stort set er opstået af grunde som disse, men i slutningen bliver det simpelthen for fjollet. Hvad der i filmens første 2/3 virker som underholdende og letforglemmelige fjollerier, udvikler slutningen til det rene nonsens badet i utroværdig CGI. Netop pga. dette markante skift i historie og tempo, er det desværre slutningen der vil stå klarest i hukommelsen. Det er rigtig synd, for selvom størstedelen måske ikke ligefrem er et mesterværk og et stærkt studie i velfungerende eventyr og komplekse personligheder, så er det alligevel mere eller mindre hvad det udgiver sig for at være – let søndagsunderholdning. Tempo er måske altødelæggende for nogen, da der bestemt ikke er styr på en naturlig spændingskurve, og danske Ulrich Thomsen falder ligeledes fuldstændig igennem med hans mangel på indlevelse (jeg forstår dig skam godt hr. Thomsen, men du kunne jo bare have sagt nej til filmen), men der er netop humor og action i store mængder, og det rammer ikke ved siden af hver gang. Det gør den sidste halve times tid derimod.
”Season Of The Witch” ender alligevel som en nogenlunde positiv overraskelse. Som det fremgår af filmens karakter, er det udelukkende fordi, at jeg regnede med at filmen var helt til hundene, men i stedet viste sig også at kunne underholde menneskene. Det er dog nok mest de yngste, der vil se igennem fingre med filmens mange mangler, og dette kan næppe være hensigten, da filmen er tilladt for alle over 15 år. Instruktøren Dominic Sena kan derfor fortsat pryde sig af, kun at have en god film på sit resume med ”Kalifornia” helt tilbage fra 1993. ”Season Of The Witch” rammer stort set samme niveau som resten af hans film (”Swordfish”, ”Whiteout” og ”Gone In 60 Seconds”) og dermed har du nu et fint indtryk af, præcis hvad du kan forvente – hjernedød underholdning med altødelæggende elementer.
Billede og Lyd – 3/6
Billedet lider bestemt af talrige psykologiske sygdomme. Først står det skarpt med gullige nuancer, dernæst er det ekstremt grumset med grålige farvetoner og til sidst har det lette gryn til det mørke billeder. Filmen befinder sig mest i mørket, og det er desværre her billedet ser værst ud, og kan udover enkelte skarpe detaljer sagtens sammenlignes med almindelig DVD-kvalitet. I dagslys ser det dog noget bedre ud. Filmens billedside er derimod ret konstant og konsekvent i sin kvalitet. Alle lyde holder en fin balance og et glimrende niveau, selvom det da næppe er direkte imponerende. Stemmerne går klart igennem på trods af et til tider lidt klodset sound mix, og man kan næppe forvente meget mere af en film som denne.
Ekstramateriale – 1/6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
