Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Seventh Son

10. september 2015 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Seventh Son billede

Jeff Bridges og lærling på heksejagt

Nogle af de bedste eventyrfilm er dem, hvor der bliver brugt tid og energi på at præsentere den verden, hvori historien udspiller sig. Her tænker jeg især på universer som Ringenes Herre og Harry Potter, hvor man gerne sætter tempoet ned en gang i mellem for at præsentere karakterne og miljøet, ja ofte bliver miljøet en vigtig karakter i sig selv. Både Ringenes Herre og Harry Potter har den fordel at have bøger som baggrund og derfor også en kæmpe forventningsfuld fanskare bag. Seventh Son, som er den film denne anmeldelse fokuserer på, har faktisk den samme baggrund som de to førnævnte franchises, nemlig en bogbaggrund. 9 bøger er der skrevet indtil videre, men det er som om, at Seventh Son ikke har den fornødne fanskare og derfor tyer til et hurtigt fortælletempo for at fange så mange seere som muligt og dermed udelader at præsentere den verden historien foregår i. Det hat både sine fordele og sine ulemper.

Da Heksejægeren Gregorys (Jeff Bridges) lærling dør, begiver han sig ud for at opfylde en profeti om, at den syvende søn af den syvende søn vil blive den næste store heksejæger. Han finder bondesønnen Tom (Ben Barnes) og begynder at oplære ham i kampen mod den onde heks Mother Malkin (Julianne Moore) og hendes forsøg på at overtage verden.

Som nævnt kan selve den verden, hvori plottet udspiller sig have en kæmpe betydningen for fortællingen, men det virker som om, at Seventh Son har for travlt med at fortælle sin historie og stiler efter et hurtigt tempo frem for at udpensle miljøet. Det betyder, at man har indsnævret 325 skrevne sider til lidt over halvanden time, hvilket giver en fantastisk god energi og et flow, hvor der sjældent er tid til at dvæle ved detaljerne. Det gør samtidig også, at man som seer sjældent opfanger, når der lynhurtigt præsenteres nye karakterer, der spyttes ind og ud af scener. Det hurtige fortælletempo fremstår i Seventh Son både som en fordel og en ulempe.

Som den syvende søn af den syvende søn er Ben Barnes velvalgt med pjusket hår, brune øjne og skægstubbe, men hans karakterer bliver alligevel en halvflad eventyrfigur. Som hans kvindelige modspil er Sveriges nye internationale stjerneskud Alicia Vikander fin og yndig som rebelsk halv-heks, mens det åbenbart var Juliannes Moores tur i køen til at spille en ond og ligegyldig heks. Bedst er Jeff Bridges som halvfordrukken og enormt sarkastisk heksejæger. Om det er fordi hans karakter er således eller fordi Bridges selv er klar over filmens umiddelbare kvalitet, så er det et frisk pust når Bridges strør om sig med ironiske bemærkninger. Han er langtfra den normale kedelige mester og giver filmen både kulør og humør.

The Spook’s Apprentice, som Seventh Son er baseret, har næppe haft den samme fanskare som eventyrfilm som Ringenes Herre og Harry Potter, og det virker altså derfor som om, at man har tyet til det hurtige tempo frem for at uddybe universet og karaktererne. Seventh Son er langtfra et mesterværk, men er fin underholdning, hvor især Jeff Bridges er herlig i rollen som forpint men sarkastisk heksejæger, men med filmens anmeldelser og mangel på succes in mente er det nok tvivlsomt om Seventh Son kan udvikle sig til en franchise.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af Seventh Son indeholder følgende ekstramateriale:
• Alternate Ending
• Deleted/Anternate Scenes
• The Making of Seventh Son
• The Legend and Lore of the Seventh Son
• Visual Effects Gallery

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: Seventh Son
Original Titel: Seventh Son
Premieredato: 24. juli 2015
Instruktør: Sergey Bodrov
Skuespillere: Jeff Bridges, Ben Barnes, Julianne Moore, Alicia Vikander, Olivia Williams, Kit Harrington, Djimon Hounsou
Spilletid: 102 min.
Selskab: Legendary Pictures, Universal Pictures, 2014
Genre: Action , Adventure , Fantasi
Link: http://www.legendary.com/film/seventhson/






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...