Skriv en kommentar
Soderberghs sidste?
Steven Soderbergh er en af Hollywoods flittigste filmmagere med et cv, der spænder fra gedigne prisvindere som Sex, Løgne og Video (1989) og Traffic (2000) til lettere forglemmelige film som Contagion (2011) og sidste års Magic Mike. Instruktøren har for nylig meget overraskende proklameret, at Side Effects, nr. 26 i rækken, bliver hans sidste.
Da Martin (Channing Tatum) løslades efter fire år bag tremmer for insiderhandel, venter Emily (Rooney Mara) forventningsfuldt. Endelig kan parret vende tilbage til deres perfekte overklasseliv.
Dødelige bivirkninger
Uheldigvis fremmaner Martins hjemkomst dystre reaktionsmønstre i Emilys sind. Efter et mislykket selvmordsforsøg ordinerer psykiateren Jonathan Banks (Jude Law) en ny type antidepressiv medicin til Emily. Den kloge læser har muligvis regnet ud, at medicinen har en række uheldige bivirkninger.
Emily begynder at gå i søvne, og en person bliver myrdet. Er Emily skyldig, eller kan dødsfaldet alene tilskrives den kontroversielle medicin? Psykiateren Jonathan gøres lynhurtigt til syndebuk og mister både familie og job. Men bag kulisserne ulmer et lang større og mere kompliceret komplot, der blandt andet involverer Emilys tidligere psykiater, Victoria Siebert (Catherine Zeta-Jones).
Grådig medicinalindustri
Første halvdel af Side Effects udfolder sig som en uhyre spændende portræt af den grådige medicinalindustris kamp for at sikre monopoler og markedsandele. En beskidt kamp med dødelige bivirkninger. Her ligger Side Effects i naturlig forlængelse af andre film, der skildrer den lilles kamp mod storkapitalen, blandt andet The Insider (1999) og Soderbergs egen Erin Bronkovich (2000).
En delikat billedside flankeres af stemningsmættet musik. Rooney Mara (The Girl with the Dragon Tattoo) er udsøgt som utilregnelig depressiv, på samme tid charmerende og psykotisk. Channing Tatum beviser, at han er andet og mere end veltrænet vaskebræt.
Twist med twist på
Det er tilsyneladende ikke nok for Soderbergh at overraske publikum med en enkelt uforudset drejning i historien. Filmen udvikler sig til en indviklet affære, der dog ikke kan forklares i detaljer uden at afsløre for meget. Det bliver twist med twist på, og det er ærgerligt – for udgangspunktet med at skildre de menneskelige konsekvenser af en korrupt medicinalindustri lover så glimrende. I jagten på et raffineret plot kommer filmen efter min mening til at spænde ben for sig selv.
Og så slutter Side Effects med en lidt for Hollywoodsk slutning, hvor alt skal skæres pædagogisk ud i audiovisuelt pap – ingen løse ender eller uforklarlige bivirkninger hér.
Ikke desto mindre er Side Effects både spændende og velspillet. En dyster rejse ind i medicinal-industriens kringel-kemiske afkroge og et værdigt punktum, hvis Soderbergh vitterligt har tænkt sig at droppe sin plads i instruktørstolen.
