Skriv en kommentar
Legenden om sørøveren Sinbad stammer fra Scheherazades 1001 Nats Eventyr. Dreamworks har haft fingrene i den og har kreeret en gedigen, eventyrlig animationsfilm for børn i alle aldre. Instruktionen er Patrick Gilmore og Tim Johnsons Sidstnævnte var manden bag Antz.
Sinbad og hans drenge er på farten for at stjæle Fredens Bog som skal fragtes til Syrakus af Prins Proteus, Sinbads gamle ven. Midt i kuppet dykker et havuhyre op sendt af Kaosgudinden Eris. De to gamle venner kæmper igen side om side mod uhyret, men Sinbad slæbes under vandet og begår her en djævlepagt med Eris, der består i at han skal stjæle bogen til hende imod en god betaling. Da Sinbad dukker op i Syrakus for at stjæle bogen er der alligevel noget der afholder ham fra det. Det er den smukke Marina, Prins Proteus vordende dronning. Eris må derfor selv i skikkelse af Sinbad stjæle bogen. Sinbad får derfor dødsstraf, men benådes af vennen Proteus, der overtager straffen. Til gengæld skal Sinbad drage til Tartaros, riget bag horisonten, hvor ingen dødelig sømand nogensinde er vendt tilbage fra. Det synes at være en umulig mission, men den gæve Sinbad er en rigtig helt, der trods sin lidt kedelig baggrund har hjertet på rette sted.
Sinbad er fra første færd præget af en actionmættet atmosfære med farlige monstre og uhyggelige forhindringer krydret med den vanlige romance. Og det hele serveres overbevisende i en flot stil. Æstetikken er fejende flot med hæsblæsende ”kameragange” og fart over feltet. De mandlige helt er lige lovligt firskårne, men generelt er stregen fremragende, specielt med hensyn til farlige monstre, lokkende sirener og fantastiske landskaber, der får virkeligheden til at ligne en efterårstirsdag i den yderste provins.
Filmen er mere til børn end Antz og Shrek. Der er ikke leget så meget med ilden som i de to andre, og den ligner mere et klassisk Disney-eventyr end en kunstnerisk satsning fra Dreamworks. Humoren er på et mindre niveau og den amerikanske casting er måske også lidt skuffende (Brad Pitt, Cathrine Zeta-Jonesog Michelle Pfieffer). I mange tegnefilm er et talende fabeldyr som sidekick (dragen i Mulan eller æselet i Shrek). I Sinbad finder man ”en rigtig hund”, Spike, som er vældig sød og heroisk, men mangler det humoristiske tilsnit og en stemme. Den slags må mna gerne i animationsfilm - og det forventes måske ligefrem. De danske stemmer er nok lidt jævne. Michael Carøe er Sinbad og Sofie Gråbøl er Marina. Tammi Øst er dog fin i rollen som skurken Eris. Stadig kan man forundres over, hvad folk kan med en computer. Jeg er dybt imponeret. Når denne kunne så blandes sammen med store fortællinger og spøjse påfund finder man ind imellem mesterværker. Sinbad er for traditionel og Disneyagtig til at kunne klare betegnelsen mesterværk, men det er god kvalitet og absolut et biografbesøg værd. Et godt mellemmåltid inder Shrek 2 kommer i biografen næste år.
