Skriv en kommentar
Lyden af symaskiner og nåle, der hakker ned i, nærmest angriber stoffet. Dette er soundtracket til ‘Slag for Slag’, som foregår på en tekstilfabrik i en unavngivet fransk by. Vi følger en gruppe kvinder og deres dagligdag på fabrikken, hvor de knokler under kummerlige forhold for at tjene en utaknemmelig løn. Hvorfor finder de sig i det? Der er ikke andet arbejde at få som kvinde, fortæller en af arbejderne.
Det er sommer og ulideligt varmt på fabrikken. Cheferne overvåger kvindernes arbejde og tvinger dem til at sy i et alt for højt tempo. De må ikke udveksle ord med hinanden, og de skal spørge om lov for at gå på toilettet. Der holdes nøje øje med visernes bevægelser på det store ur i fabrikken. Når kvinderne endelig har fri, har mange af dem familier og børn at tage sig af, og de står for de fleste ting på hjemmefronten. Købe ind, lave mad, tørre snotnæser på de små. Sådan går dagene, indtil en af arbejderne ikke kan klare mosten mere og går amok. Denne hændelse får kvinderne til at gå sammen og og besætte fabrikken: nok er nok!
‘Slag for slag’ er en gengivelse af virkelige begivenheder og mange af de medvirkende i filmen er også rigtige arbejdere og ikke professionelle skuespillere. Dette giver filmen en sjælden autencitet og troværdighed. Denne autencitet mærkes også i replikkerne (som er skrevet i samarbejde med de virkelige arbejdere), som er både sjove og rammende, eksempelvis da en af besætternes mænd med panik i stemmen spørger: “Hvem skal stege min bøf?”.
Det er både filmens styrke og svaghed, at der ikke er én hovedperson, men at arbejderne som gruppe er hovedkarakteren. På den ene side understreger det filmens budskab om sammenhold og solidaritet som middel til social forandring. Men det gør det på den anden side sværere at involvere sig fuldstændigt, da man ikke rigtig kommer helt tæt nogen karakterer.
‘Slag for slag’ er en film om fællesskab og solidaritet mellem mennesker, som stadig er aktuel i 2020, hvor vi eksempelvis ser flere og flere unge, der slutter sig sammen og strejker for klimaet.
Filmens budskab opsummeres bedst, da en af fabriksarbejderne bliver spurgt under fabriksbesættelsen om de er bange, og hun svarer: “Bange for hvad? Vi er mange og vi er enige”.
