Skriv en kommentar
Allerede i anslaget slås en lidt finurlig stil an. Tommy (Nikolaj Lie Kaas) kører gennem landsbyen Troenses gader på sin knallert 45, mens nedtonede blå, brune og gule streger markerer gaderne. På den måde får vi hurtigt og effektivt en karakteristik af filmens hovedperson.
Tommy er 30 år og ungkarl bosat i forældrenes garage. Tommy går meget kedeligt klædt og har hornbriller, der signalerer en usikkerhed og en jeg-svaghed på niveau med professor Moesgård fra Lars Von Triers Riget. Hvad stiller man så op med den slags svage personligheder? – Man hiver dem ind i terapicirkler, hvor de i samarbejde og samtale kan finde sig selv og den tabte selvtillid. Her kan de nærmest usynlige brune mennesker som Tommy møde andre med problemer og igennem samtaler og øvelser udvikle sig. Tommy er ovenud heldig med sin gruppe, for i terapiens tivoli finder han to venner i den selvoptagede Ole Finland (Niels Olsen) og den flagrende Flemming Kok (Thomas Bo Larsen). Tommy gør fremskridt, og terapeuten, i skikkelse af Lotte Andersen, sender ham i jobtræning hos den lokale elektriker Leif (Ole Thestrup). Det bliver starten på Tommys udvikling, for ude i virkeligheden dummer han sig ved at sætte de forkerte rør i ’Royal Sun’s solarier, og så er der dømt dummebøde og natarbejde. Under natarbejdet støder Tommy på den ensomme og bundberusede Susse (Brithe Neumann), der hurtigt viser sig at være en meget forsømt enkefrue. Tommy kan ikke tage ansvar, og han køres rundt i manegen af folk med forskellige interesserer. Alligevel trækker Susse ham fra knallert i forældrenes garage til solcenterets kontortop i sort Porsche.
Dernæst sætter et forviklingsspil ind, der inkluderer Cowboytoasts og øl til solcentrets kunder, en død fredet ugle på en overklassejagt, en overordentlig stor mængde Viagra-piller samt et væld af sjove replikker.
Der køres i rutefart over Danmarks største søjlebro, Svendborgsundbroen, for Tommy bor på Tåsinge og bliver hyppig gæst på Svendborg sygehus, da uheldene regner ned over ham. Langsomt taber han de ting, han havde erobret, men i takt med det gennemgår han en udvikling, der transformerer ham fra bivogn i livets spil til kærlighedens fortaler. Tommy sætter sig på den måde i centrum i sit eget liv, og det kan han kun gøre p.a. den kærlighed, han finder hos Susse.
”Solkongen” er instrueret af Thomas Villum Jensen efter et manuskript, der er blevet til i samarbejde med vennen Anders Thomas Jensen. Det er således, to af dansk films yngre stjerneskud, der står bag, og det mærker man. Anders Thomas Jensens tekst er dialogstærk og kombinerer sine filmiske elementer godt, mens Villum Jensen med sin instruktion formår at sætte timingen lige i skabet. Så det er et fantastisk samarbejde, der har udløst en humoristisk film med mange mindeværdige scener. Det er befriende lækkert at se en meget gennemført æstetik med flotte billeder, der er helt på højde med de udenlandske storproduktioner. Skuespillet spilles af den sædvanlige garde af danske sjerneskuespillere, men når de som her fungerer så godt i samspil med hinanden, er det ikke nogen ulempe. Birthe Neumann og Nikolaj Lie Kaas fungerer netop her perfekt i rollerne som den aldrende forsømte frue og den unge usikre purk, der forelsker sig på trods af alle odds.
I det hele taget er ”Solkongen” en dejlig kærlighedsfilm med et stænk velplaceret dansk humor, der også opnår sin charme igennem sine mange bipersoner, spillet af bl.a. Thomas Bo Larsen, Niels Olsen, Jens Okking og Peter Gantzler.
I øvrigt er filmen støttet af FilmFyn, der arbejder for at få flere film til at foregå på Fyn, og hvor er det dog dejligt at se, at ikke alle danske film behøver at foregå i hovedstaden.
