Skriv en kommentar
Følelsesmæssige saltomotaler gennemvandrer den unge Heidis (Abbie Cornish) liv, omkring at bliver forstået og accepteret, hun har brug for ømhed og kærlighed, og bruger sit køn, sin krop som middel. Da moren opdager at hendes datter og kæreste/samlever ligger i deres seng og kysser, bliver hun afsindig rasende, og franægter sig sin datter. Heidi må tage billetten væk, for at forstå sig selv, og på denne dannelsesrejse i det australske, tager hun sit forvaklede syn på kærlig og sex med sig.
Hun tager bussen til det øde skisportssted ved Lake Jindabyne i New South Wales, da hun tidligere har mødt een der arbejde i denne by, og lovede at han vill skaffe hende et job, hvis hun kom på de kanter. Manden vil imidlertidigt ikke opsøges, da Heidi ringer fra en telefonboks (måske fordi hans kone tog telefonen først). Hun er nu helt overladt til sig selv, desværre er der i byen en del amoralske liderlige mænd, der ikke lader chanchen for en ung køn og særdeles uerfaren pige gå til spilde. Efter en del hurtige affærer i byen, møder hun den 7-8 år ældre Joe (Sam Worthington). Han har allerede haft et godt øje til hende fra et diskotek, men viser sig at være anderledes end hendes tidligere relationer, mere ansvarlig, og følelsesladet. Et hvert menneskelig møde af de mænd, unge som ældre hun møder på sin vej, bære et potentiale til et erotisk forhold, hendes idé om at sex er en vare der kan byttes til ømhed, accept og måske kærlighed, sådan er det også med Joe. Men han vil det anderledes, og pludselig opstår der et forhold baseret på stor ømhed. Heidi for et job på den lokale tankstation, for udskiftet sit lille hummer på et motel, med motellets ”suite”, og Heidi begynder at trives. Men skrøbeligheden er tilstede, og to så unge mennesker, Joe som den dominerende, med et svag præg af sardisme, er lykke og ulykke tit meget forenelige størrelser.
”Somersault” bærer præg at have en kvindelig instruktør ved roret, både den poetiske klang er tilstede, sammen med en god stærk pige skildring omkring den seksuelle opdagelse, og den kraft den besidder. Heidi er ikke helt uskyldig i denne historie, hun er sig selv til tider bevidst. Men er alt alt for ung til at kende konsekvenserne, af den gave hun besidder. Der er ingen moraliserende pegefingre tilstede, alt virker meget nuanceret og ærligt. Filmen har et flot spænd mellem billeder, lyd og den stærkt følelsesladet historie. Det vækker mindelser om ligenden kvindelige instruktører Sofia Coppola ”The Virgin Suicide”, Lynne Ramsay ”Ratcatcher”, Morvern Callar”) m.fl.
”Somersault” vandt 13 af sine 15 nomineringer ved Australian Film Institue! Det er en flot poetisk film, alligevel sidder man lidt tilbage med noget uforløst, den insinuerede noget, men gik ikke hele vejen. Men tankevækkende og anbefalelsesværdig film!
