Skriv en kommentar
Oven på sidste års massive succes med ”Pirates of the Caribbean”, har Disney-koncernen set det som naturligt at filmatisere endnu en forlystelse fra deres verdenskendte forlystelsesparker. Det er blevet til filmen ”Spøgelseshuset”. Så skulle producenterne bare lige finde et kendt ansigt eller to, og så skulle den fis, som man siger, være slået. Valget faldt på Eddie Murphy, et manuskript af en slags blev skruet sammen, nogle computermennesker blev sat til at lave nogle spøgelser, og så skulle alt være klar til vinterens store blockbuster. Men hold da kaje, hvor gik det galt!
Historien er set 216 gange før og bedre: Ægteparret Evers (Murphy og Marsha Thomason bedst kendt fra makværker såsom "Long Time Dead" og "Black Knight") har eget ejendomsmæglerbureau. De bliver, pga. udsigten til stor profit, lokket ud til det store, farlige, hjemsøgte Gracey Manor, hvis ejer (Nathaniel Parker, Inspector Lynley i serien af samme navn) i sin tid tog livet af sig selv, og nu er forbandet til et liv som spøgelse. Parret og deres to børn modtages af husets halvdøde butler med de skjulte motiver (Terence Stamp i en rolle der er en direkte hån mod mandens talent), og inden længe begynder ejendommens mere ejendommelige personager at lave sjov og ballade.
Derpå følger ca. en times tid med tamme vittigheder, gentagelser af tamme vittigheder og Eddie Murphy’s store dollargrin. Filmens største problem bliver at finde et publikum. På den ene side er dette en rendyrket børnegyser, som ingen voksne mennesker eller teenagere vil finde særlig interessant. På den anden side er der enkelte scener, involverende diverse zombier og edderkopper, der i biografens overvældende sansebombardement vil virke meget voldsomme og skræmmende på små børn.
Filmen er instrueret af Rob Minkoff, der tidligere har stået som instruktør på de halvanimerede "Stuart Little" film, og var den ene halvdel af instruktørduoen bag Disney's "Løvernes Konge" tilbage i '94.
Folk der går lidt mere op i film vil nemt kunne brokke sig over både manuskript, instruktion, skuespil og effekter, hvoraf intet virker gennemtænkt eller gennemarbejdet. Filmen har en mærkelig, kluntet rytme, der svinger mellem lange, moraliserende sekvenser og voldsom action. Skuespillerne kæmper forgæves med David Berenbaums hæsligt dårlige manuskript, og effekterne virker også som venstrehåndsarbejde fra tryllekunstneren Rick Baker ("Star Wars", "The Howling", "Men In Black" og Burtons "Planet Of The Apes"), der normalt aldrig skuffer.
Alt i alt en film, der i mine øjne kunne have været udmærket, men som lugter meget langt væk af penge i Disney’s lommer. Skam jer dumme Disney!
