Politiet i L.A. har flere enheder, og en af de mørkestem hvis ikke den mest lyssky af slagsen, bruger Tom Ludlow (Keanu Reeves) som en karklud, til at vaske misforståelser væk. Han gør det mest i god tro, styret af sin gamle mentor, chef for afdelingen Jack Wander (Forest Whitaker). Men Tom er begyndt at kigge lidt for langt ned i flasken, efter konens død, er politikorpset hans livslinie. Et gammelt ex-partnerskab med Washington, der tilsyneladende anklager ham for magtmisbrug, og diverse ikke godkendte forseelser i forbindelser med anholdelser, kulminere en dag hvor han vil give ham en lærestreg i form af tæsk, i en kiosk. Men denne ”aftale”, bliver forstyrret af to hårdhændede maskerede personer, der koldblodigt skyder ekspedienten, samt Washington med en byge af maskinpistols kugler.
Hændelsen lugter af et opgør mod Washington, og tilgivelsen er straks givet, ønsker Tom kun at kuldegrave denne sag, som er blevet en æresag for hans videre forløb. Chefen for anden politi enhed, der kører lidt parallelt med Toms afdeling, Biggs (Hugh Laurie) prøver at presse Tom til at gå til bekendelser over for hans metoder.
Jo længere Ludlow kommer frem i sagen, des mere gennemkorrupt oplever han sin arbejdsplads, at i praksis bliver politiskiltet brugt som dække over rent gangstervælde.
Filmen er blandt andet inspireret af gamle begivenheder fra Los Angeles i slutningen af 1990´erne fra den såkaldte Rampart Division, som var en politistyrke med samtidig laver deres egne forretninger, såsom bankrøverier, bestikkelsessager, narkosalg og meget andet.
Filmen har meget svært ved at komme i gang, men vinder terræn midt vejs og resten af vejen. Keanu Reeves er bestemt ikke den store karakterskuespiller, men man kan jo blive overrasket som Sylvester Stallones præstation i ”Copland”, er det med en vanlig indadvendt og ikke særlig givende stil, Reeves udlevere sin karakter. Det er først i et alvorligt opgør møde med Wander, at han virkelig viser lidt fra gemmerne. Forest Whitaker derimod er fremragende, er er med til at pege filmen mod de fire stjerner. Hans rolle som Wander, med fine menneskelige nuancer, er ganske raffineret og betagende.
”Street Kings” halter også i replikkerne, som er fyldt med klichéer, det bliver mekanisk og præget af filmisk hårdkogt jargon, og replikkerne bliver afleveret i en ensrettet strøm, der er ingen rigtig ping pong, som kunne gøre det underholdende.
Men der er masser af voldsomhed, så det hele kunne være fortalt i et mere roligere toneleje, uden at skulle få karaktererne til at træde ud på randen af afgrunden, for at male budskabet frem. Der er ellers gode kræfter bag, med et manuskript af den fremragende krimi forfatter James Ellroy, bliver det så godt maltrakteret af tre screenwriters.
Ekstra materialet byder på et større udbud af tilbud. Der er de for nogle obligatoriske slettede scener (som man også godt kunne undvære i dette tilfælde), desuden L.A. Bete Noir, hvor brudstykker fra filmen krydres med manuskriptforfatterne, producerne m.fl.
Desuden kommentar fra instruktøren david Ayer (mest kendt for sit manus til ”Training Day”).
Derefter ”Street Cred”, en lille fortælling fra gaden.
”Alternative scener”.
”Vignetter”
”Bag Scenen”
og til sidst traileren til filmen.
Ekstra materialet, har samme dynamik som filmen, så man ikke rigtig kommer i dybden, det virker overfladisk, og der er for meget krydsklip fra filmen og til diverse dokumentar optagelser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.